21 December 2006

Ny tider

Da dette lille program har en begrænset levetid, eksisterer jeg som dansende jule idiot ikke mere. Med andre ord, find selv noget kvikt at grine af!




Jeg kan huske da man sendte julekort til hinanden. Så blev det til telefonopkald, så kom mobilen og man begyndte at sende jule hilsener pr. SMS, og nu er den interaktive, jule, mail, joke, hilsen kommet.



Prøv at klikke på denne link. (bagefter har I muligheden for at ændre mailen med jeres ansigt)

http://www.elfyourself.com/?userid=d03937f98df546da412b542G06122102

19 December 2006

Til manden der har alt


Så er gaveideen der overgår alt fundet. Mangler I gaven til manden der fik sokker nok sidste jul, eller er I for genert til at spørge om størrelsen på undertøj til ham......så check lige denne ide.
Mr. Methane (Hr. Gas.......så burde 10 øren været faldet) giver det ultimative bud på gode og gamle kendte julesange/salmer. Men tag ikke mit ord for gode vare, prøv selv og hør:
så, slå højtalerne til, skru op for volumen og god fornøjelse, om ikke andet så til et godt grin

Julepynt




Så er det blevet december, betydende at de bliver pyntet op (ikke som i Bilka de begynder d. 1 november) I week-enden kom min søn og hjalp mig med juletræet (kunstigt, idet et rigtigt juletræ ville udtørrer indenfor 24 timer) og kulørte lamper rundt om hele huset.




15 December 2006

Fantastiskt

Faldt lige over denne her seachengine/søgemaskine som microsoft har udviklet. Den er udviklet som en joke, eller et bud på søgemaskinernen i fremtiden, men udover at den virker, er den rasende underholdende. http://www.msdewey.com/



At de samtidig har inviteret Janina Gavankar til at modererer det hele, gør jo ikke situationen, optiskt, dårligere. (selv om man er blevet 40 år, må man vel have lov til et vis kvantum idoldyrkelse)

Det som gør denne søgemaskine så facinerende (udover Janina) er at hun rent faktisk kommenterer dine søgeord, hvis ikke det er rent danske ord/udtryk. Hvis du søger på danske ord, vil hun spørge dig om det "....er din hund der skriver nu"........prøv den, og få et godt grin.

God week-end




14 December 2006

Ren forglemmelse

I "kampens hede" glemte jeg helt at fortælle om mit nye husdyr. Da jeg nu kun mangler våbentilladelse, er jeg efterhånden parat til at deltage aktivt i jagten hernede. Dog er jagt ikke det samme her som i DK. Generelt er der kun kaniner (meget små) og en lille fasan art at jage hernede, så udbyttet er meget magert. Da Tenerife er en vulkan ø, er der fantastisk mange naturlige huler hvor kaninerne gemmer sig, så jagerne bruger ilder eller fritter for at få dem ud af hulerne.

En af jægerne gav mig SARAH, hun er en ilder på 3 år, og skulle have været brugt til avl, men af uvisse grunde kan hun ikke blive gravid. Sarah har aldrig været brugt til jagt, og hun kommer heller aldrig til det.


Hun er utrolig rolig, og har altid været vant til mennesker, så selv Daniel (søn, 4 år) leger med hende. Hun har sit bur på terrassen, men løber frit omkring i huset om aftenen når jeg er hjemme.

Siden sidst

Vi skriver idag d. 14 december....og jeg ser at sidste gang jeg skrev var den 27 oktober, så hvad er der sket siden sidst:

Har været en uge i London på World Travel Market, derefter en uge på kontoret, med dertilhørende bjerge af papirarbejde og de ca. 200 e-mails der hober sig op når man er væk en uge. Så på golfmesse en uge i Marbella, og atter en uge på kontoret, og så afsted til Malta. Kom hjem i sidste uge, og var syg mandag og tirsdag....så denne uge har for mig kun været 2 dage.

Kan trods alt se frem til den længe ventede julefrokost. Festen skal holdes på lille lokal restaurant, men de laver fremragende mad, og da min afdeling består af 7 piger og 4 mænd skal de nok blive hyggeligt......og så lige den forskel at en øl hernede koster ca. 8 dkr og en drink (vel og mærke uden cl. mål) koster ca. 30 dkr.

Ellers er det blevet rigtigt godt koldt oppe i bjergene. Sover med 2 dyner for at kunne hold varmen. Problemet er at husene hernede ikke er isoleret som i Danmark og udover brændeovnen her der ingen form for opvarmning. For mig er det kold når vi når under 10 grader, og vi ligger p.t. (om morgenen) på 9 grader.

Melder mig tilbage i næste uge.

27 October 2006

Alt for meget at lave - alt for lidt tid

Jeg ved det, sorry, det har været et stykke tid siden at jeg har skrevet. Eneste undskyldning er at der har været meget at lave på arbejdet, så at jeg fylder mine 10-12 timer på kontoret uden problemer.

Samtidig er der nok at lave i den mere private del af livet. Siden sidst har jeg:
- Startet vin produktion
- Været til festaften med komiteen for fest (læs mere)
- Været på toppen af Teide
- Vundet en mindre formue på fodbold


VIN
Som I nok kan se, har jeg postet et par billeder her på siden. For ca. 3 uger siden, startede min nabo og jeg med at rense 3 vintønder (tager ca. 1 dag) hvorefter vi sammen med min søn, tog ud og høstede druer. Daniel (min søn) spiste dog mere end der kom i kurven. Herefter samlede alle mændene sig for at trampe druer. Det blev en ganske fornøjelig eftermiddag, idet alle have en håndfuld øl med (det er rent faktisk et sveddryppende job at trampe vin), og vi tog alle vores tur i "graven" mens verdensituationen ved reddet.
3 dage senere blev mosten hældt på vores tønder, så nu har vi ca. 750 liter vin der står og gærer. Jeg skal dog ikke forvente at få en vin reserva ud af det. Normalt overlever vinen ikke et år, idet man drikker ung vin her på øen.

FESTAFTEN
Her i Chiguergue er der 2 fester (eller som der hernede hedder romeria), de er normalt kirkelig betonet fra gammel tid, men idag det ultimative påskud for at feste. Den første fest er i April, og den støreste og bedste er i August. Det hele foregår på kirkepladsen, som er landsby torvet, i national dragt, og så bliver der spist og drukket i 3-4 dage.
For at financerer disse fester har vi en fest komite. Deres opgave er at arrangerer udflugter eller en lille fest en lørdag aften for at samle ind til disse 2 fester. Sidste lørdag var en af disse fester. En fantastisk chance for at se mange af mine naboer som jeg endnu ikke har set. Vi var ca. 200 personer samlet i en restaurant, med en typisk suppe-steg-is menu, samt ubegrænset vin og soft-drinks, til den uhørte pris af 120 dkr. Ind imellem var der lotterier. Jeg købte min del, men var så heldig ikke at vinder!!!! Hovedpræmien var nemlig 2 høns....levende. Jeg har gud-hjælpe-mig ikke plads til 2 lys-levende fjer-beklædte og sikkert utøjs-befængte individer af en fugleart der ikke engang kan flyve, så jeg var lykkelig at jeg med mit tilskud har hjulpet komiteen en lille del.

P.S. Menuen var OK, vinen endnu bedre, og der var meget af den, så jeg måtte desværre droppede ud af den invitation jeg havde søndag morgen til at gå på jagt med mine naboer.

TEIDE
Sammen med min afdelig var vi en ture på toppen af Teide. Teide er naturligvis speciel fordi det er verdens 3. højeste vulkan og Spaniens højeste bjerg. For at komme helt op på toppen, skal der erhverves en special tilladelse, idet vulkanen er fredet område. Vi have fået tilladelse, og tog den lette løsning; bjergbane op til 3100 m. Og derefter vandrede de sideste 600 meter. Kunne godt mærke at det var et stykke tid siden at jeg sidst havde haft mine vandrestøvler på, men det gik. Fantastisk at opleve +20 grader ved foden af bjerget mens der på toppen, grundet meget blæst, var -6 grader. Jeg skal nok poste mere billeder.

FODBOLD
Jeg ved ikke om jeg har omtalt det før, men jeg har meget lidt forstand på og interesse i fodbold. For mig er det 22 mænd(eller kvinder) der løber rundt, med primadonna nykker, efter en bold, og når de endelig har fået den sparker de gud-hjælpe-mig den videre.....men nok om det.
Nogle af de største fodbold eventer her i spanien, er når Barcelona og Madrid tørner sammen (nogenlunde som FCK mod Brøndby, bare gange 1 million).
Fredag gik jeg på den lokale bar. Her var der opsat en liste, hvor man kunne skrive sit bud på kampens resultat. Det koster 3 euro (ca. 23 kroner) at spille, og da jeg absolut intet begreb har om fodbold, kiggede jeg listen igennem, og så at kun 2 andre havde spillet på 2-0 til Madrid. Så jeg smed mine 3 euro på 2-0. Det skal lige siges at Madrid har tabt flertallet af kampene mod Barcelona de sidste par år.
Nu gik det ikke bedre end at Madrid vandt 2-0, og da ca. 100 personer havde spillet, var der 300 euro til deling mellem mig og 2 andre. Reglen siger at hvis du vinder penge i baren, skal der først gives en runde til alle tilstedeværende, så der blev udbetalt 93 euro (697 dkr) til hver af de 3 vinderer, mig inklusiv......og uden at vide noget om fodbold.

På toppen af Spaniens højeste bjerg (og samtidig verdens 3 største vulkan) Teide: 3717 meter

26 October 2006


Og så bliver der trampet vin på den gamle måde.


Daniel "hjælper" med at plukke druer.




16 October 2006

03 October 2006

Spansk gavmildhed og genialitet (!)

Det har været et par dage siden at jeg har haft tid til at skrive, dette har været grundet arbejde men også at jeg har været fuld optaget week-ends og aftener i landsbyen.

Min største bekymring var, hvordan et lille landsbysamfund ville tage imod en ny; ikke nok med at jeg var ny, men også at jeg var udlænding. Det er gået over alt forventning. Jeg har været inviteret hos naboer hver aften og hele week-enden til middag frokost, og naturligvis med den mandlige del af befolkningen på den lokale bar. Grundet at jeg havde min søn denne week-end, kunne jeg desværre ikke tage imod invitationen til at deltage på jagt, men har tid om 2 uger. Det er desværre først om 2 uger, da kommende week-end er jeg inviteret til fest på La Gomera som ikke er nabo byen, men nabo øen.

Som sagt er det gået helt nemt at blive integreret i landsbyen, men er ganske klar over, at så nemt det er at komme ind, ligeså nemt er det at komme ud igen. Ment på den måde, at hvis jeg misbruger deres tillid, vil jeg blive frosset ud, og de har en hukommelse som en elefant.
Livet i landsbyen er perfekt, her er livskvalitet. Jeg har boet 8 mdr. i turistdelen af Tenerife uden at tale et ord med mine naboer. Men her er mine dage/aftener fuldt optage med naboer, venner og bekendte. Selvfølgelig har jeg tid og mulighed for at være mig selv, men hvis jeg vil i kontakt med naboerne, behøver jeg bare at gå op på min tagterrase, her kan jeg se og tale med en stor del af befolkningen. (det er ligesom at tale ”over hækken” i Danmark)

SPANSK GENIALITET

Huset var delvis møbleret da jeg flyttede ind. I stuen stod et relativt nyt sæt stole og en sofa. Alt holdt i cream farvet læder og egetræ. Rasende dyre møbler, men ikke lige min stil. Naboen vil gerne købe dem, men efter at have målt alle døre og vinduer op, har vi måtte opgive det: møblerne er kommet ind i huset inden man renoverede huset, og den eneste måde at få dem ud, er at slå dem til pindebrænde for derefter at forsøge at samle dem igen !!!!!!!

Iaften samles vi en 3-4 stykker for at ride, så imorgen vil jeg nok poste et par billeder her på bloggen. Jeg har nu været ude et par gange, og er langsomt ved at få hård hud i r.... Man kan mærke at det er lang tid siden at jeg har redet, men på den anden side når alt ridning foregår i national parken som er et fredet område......ren livskvalitet.

Helle, vi skal nok få Per op på en af hestene når i kommer, gør som jeg gjorde første gang; konsumer 2 flasker af den lokale bjergvin, så ser selv den største hest ud som en myre.

29 September 2006

Bea

Vise lige min ássisten Bea hvordan en blog fungere

15 September 2006

Triste nyheder

Fik et opkald fra en meget god veninde i Danmark igår. Hendes far havde udåndet ét par timer tidligere. Så kan man pludselig mærke hvor langt man er fra DK og sine venner. Det er begrænset hvor medfølelende man kan være i en mobil-telefon, og man ønsker bare at man kunne være der personlig og vise sin medfølelse og være behjælpelig......men det er umulig.

Samtidig var Jens et stor personlighed: jeg har kendt ham siden jeg var 6 år, og sidste år da de var på ferie her på Tenerife var vi ude og spise et par gange. Ikke nok med at han var en stor personlighed, men også en meget stærk person, ikke kun indaftil men også udaftil overfor sin kone og familie. Jens har været syg de sidste 20 år, og da han fik konstateret sin sygdom, gav lægerne ham 6 måneder. Med sit livsmod og kampgejst ændrede han selv de 6 måneder til 20 år. På forbilledelig vis førte han sit liv videre, talte gerne om sin sygdom, men kun hvis man spurgte......for ham var det en del af sit liv, på godt og på ondt.

Min største og varmeste medfølelser går til Jens' kone og børn

Champions league.


Som beskrevet for et par dage siden, tag jeg onsdag aften på den lokale bar. Som lidet fodboldfanatiker, var jeg ikke opmærksom på at det var Champions league aften, og en af Spaniens tophold, Madrid, skulle forsvarer sin ære mod Lyon. Baren var fuld....jeg tror at 90% af den mandlige befolkning i Chiguergue var der, og ikke en kvinde. Nu er det sådanne at spanierne kan ikke tale, de råber, og kombinationen af øl, andre højtråbende mænd samt et TV på fuld styrke, gjorde at lyd nivauet til tider var ulidelig. Hele optrinnet var facinerende, desværre tabte Madrid, og dagen efter kunne man se følgende udsnit af Spaniens største avis ”El Pais” – ”Nyt år, ny fiasko”

Efter kampen forlod de fleste baren, men en lille hård kerne blev tilbage; mine naboer, ejeren af den lokale restaurant, en ca. 65 årig mand der sad i baren og græd (hans stolthed havde jo lige tabt) samt en gruppe mænd der så ud som at de lige var ind fra markerne. Og eftersom af kampen var færdig, begynde de så at spørge hvem jeg var. Fik fortalt min livshistorien en 15 – 20 gange, blev budt på den en øl efter den anden. Slingrede hjemaf kl. ca. 00:00

Hov forresten, blev tilbudt 3 heste!!! Mine naboer har heste, men af tidsmæssige årsager får de ikke redet på dem. De tilbød mig, at hvornår jeg vil, kan jeg altid tage en eller flere heste så de i det mindste bliver motioneret. Så iaften får jeg nøglerne til stald og udhus, så jeg ikke behøver at forstyrre dem når jeg skal bruge sadler, seletøj osv.

13 September 2006

Livet på landet.


Har ligget i flytterod de sidste par dage, og overnattede for første gang i mit "nye" hus igår. Nyt er så meget sagt, huset er 60 år gammelt, men totalrenoveret indenfor de sidste 3 år.


Huset ligger i byen Chiguergue, som er placeret i en afkrog af Tenerife. 650 indbygger, 2 barer, et lille supermarket og en restaurant. Det er et typiskt landbysamfund, hvor alle kender alle (og er mere eller mindre i familien med hinanden) At købe et hus her er ikke nemt; ikke nok med at huset skal godkendes af banken, der skal forhandles, vuderingen osv., man skal sandelig også godkendes af landsbyen. Min største fejl var at jeg kom direkte fra arbejde til mit første "møde" med landsbyen, i jakkesæt og polerede sko. Halvdelen af byen har aldrig ejet en bil, men altid brugt æsel eller hest, og så kommer der en udlænding, i jakkesæt, og prøver at nasse sig ind i byen......men det gik, selvom jeg stadig er "ham i jakkesættet" for de fleste i byen.
Efter at have boet de sidste år i den mere turistbetonet del af Tenerife, var den første nat en omvæltning. Jeg er sikker på at 50% af alle hunde her på Tenerife bor i Chiguergue, og de havde alle valgt at byde mig velkommen mellem 21:00 - 01:00, hvorefter haner og høns tog over efter kl. 05:00. Morten Kock ville nok have kaldt det landsby idyl, men hvis Poul Richardt vækker mig søndag morgen ved at brøle "..er du dus med skoven fugle" direkte ind i soveværelset, vil jeg nok være parat til en lukket afdeling. Alt er sagt med et smil på læben, og dog et gran sandhed.....men det er nok et spørgsmål om tilvænning.
Ser dog stadig positivt frem til min næste nat i Chiguergue, og i aften bevæger jeg mig ud i et eventyr der får James Bond, Rambo og Indiana Jones til at se ud som Rip, Rap og Rup........jeg bevæger mig nemlig ind på deres hellige domæne....DEN LOKALE BAR......så imorgen må vi se om jeg har fået et par øl, eller et par blå øjne.

12 September 2006

Up and running

Velkommen i det 21. århundrede.....jo tak, det er jo ikke ligefrem nemt at etablerer min første blog som 40 årig, men vi gør da et forsøg.

Hvis der skulle forekomme stavefejl, er det ikke et udslag af mangle skolegang.....men et praktisk problem med mit tastetur. Jeg er bosiddende i Spanien, og her mangle æ, ø og å. Ja selvfølgelig kan jeg ændre sproget på mit tastetur, men sidder "æ" hvor "ñ" sidder på spansk osv.

Jeg melder mig igen indenfor de næste dage, da jeg er i flytterod.