Bea

Vise lige min ássisten Bea hvordan en blog fungere

Triste nyheder

Fik et opkald fra en meget god veninde i Danmark igår. Hendes far havde udåndet ét par timer tidligere. Så kan man pludselig mærke hvor langt man er fra DK og sine venner. Det er begrænset hvor medfølelende man kan være i en mobil-telefon, og man ønsker bare at man kunne være der personlig og vise sin medfølelse og være behjælpelig......men det er umulig.

Samtidig var Jens et stor personlighed: jeg har kendt ham siden jeg var 6 år, og sidste år da de var på ferie her på Tenerife var vi ude og spise et par gange. Ikke nok med at han var en stor personlighed, men også en meget stærk person, ikke kun indaftil men også udaftil overfor sin kone og familie. Jens har været syg de sidste 20 år, og da han fik konstateret sin sygdom, gav lægerne ham 6 måneder. Med sit livsmod og kampgejst ændrede han selv de 6 måneder til 20 år. På forbilledelig vis førte han sit liv videre, talte gerne om sin sygdom, men kun hvis man spurgte......for ham var det en del af sit liv, på godt og på ondt.

Min største og varmeste medfølelser går til Jens' kone og børn

Champions league.

Som beskrevet for et par dage siden, tag jeg onsdag aften på den lokale bar. Som lidet fodboldfanatiker, var jeg ikke opmærksom på at det var Champions league aften, og en af Spaniens tophold, Madrid, skulle forsvarer sin ære mod Lyon. Baren var fuld....jeg tror at 90% af den mandlige befolkning i Chiguergue var der, og ikke en kvinde. Nu er det sådanne at spanierne kan ikke tale, de råber, og kombinationen af øl, andre højtråbende mænd samt et TV på fuld styrke, gjorde at lyd nivauet til tider var ulidelig. Hele optrinnet var facinerende, desværre tabte Madrid, og dagen efter kunne man se følgende udsnit af Spaniens største avis ”El Pais” – ”Nyt år, ny fiasko”

Efter kampen forlod de fleste baren, men en lille hård kerne blev tilbage; mine naboer, ejeren af den lokale restaurant, en ca. 65 årig mand der sad i baren og græd (hans stolthed havde jo lige tabt) samt en gruppe mænd der så ud som at de lige var ind fra markerne. Og eftersom af kampen var færdig, begynde de så at spørge hvem jeg var. Fik fortalt min livshistorien en 15 – 20 gange, blev budt på den en øl efter den anden. Slingrede hjemaf kl. ca. 00:00

Hov forresten, blev tilbudt 3 heste!!! Mine naboer har heste, men af tidsmæssige årsager får de ikke redet på dem. De tilbød mig, at hvornår jeg vil, kan jeg altid tage en eller flere heste så de i det mindste bliver motioneret. Så iaften får jeg nøglerne til stald og udhus, så jeg ikke behøver at forstyrre dem når jeg skal bruge sadler, seletøj osv.

Livet på landet.

Har ligget i flytterod de sidste par dage, og overnattede for første gang i mit "nye" hus igår. Nyt er så meget sagt, huset er 60 år gammelt, men totalrenoveret indenfor de sidste 3 år.

Huset ligger i byen Chiguergue, som er placeret i en afkrog af Tenerife. 650 indbygger, 2 barer, et lille supermarket og en restaurant. Det er et typiskt landbysamfund, hvor alle kender alle (og er mere eller mindre i familien med hinanden) At købe et hus her er ikke nemt; ikke nok med at huset skal godkendes af banken, der skal forhandles, vuderingen osv., man skal sandelig også godkendes af landsbyen. Min største fejl var at jeg kom direkte fra arbejde til mit første "møde" med landsbyen, i jakkesæt og polerede sko. Halvdelen af byen har aldrig ejet en bil, men altid brugt æsel eller hest, og så kommer der en udlænding, i jakkesæt, og prøver at nasse sig ind i byen......men det gik, selvom jeg stadig er "ham i jakkesættet" for de fleste i byen.

Efter at have boet de sidste år i den mere turistbetonet del af Tenerife, var den første nat en omvæltning. Jeg er sikker på at 50% af alle hunde her på Tenerife bor i Chiguergue, og de havde alle valgt at byde mig velkommen mellem 21:00 - 01:00, hvorefter haner og høns tog over efter kl. 05:00. Morten Kock ville nok have kaldt det landsby idyl, men hvis Poul Richardt vækker mig søndag morgen ved at brøle "..er du dus med skoven fugle" direkte ind i soveværelset, vil jeg nok være parat til en lukket afdeling. Alt er sagt med et smil på læben, og dog et gran sandhed.....men det er nok et spørgsmål om tilvænning.

Ser dog stadig positivt frem til min næste nat i Chiguergue, og i aften bevæger jeg mig ud i et eventyr der får James Bond, Rambo og Indiana Jones til at se ud som Rip, Rap og Rup........jeg bevæger mig nemlig ind på deres hellige domæne....DEN LOKALE BAR......så imorgen må vi se om jeg har fået et par øl, eller et par blå øjne.

Up and running

Velkommen i det 21. århundrede.....jo tak, det er jo ikke ligefrem nemt at etablerer min første blog som 40 årig, men vi gør da et forsøg.

Hvis der skulle forekomme stavefejl, er det ikke et udslag af mangle skolegang.....men et praktisk problem med mit tastetur. Jeg er bosiddende i Spanien, og her mangle æ, ø og å. Ja selvfølgelig kan jeg ændre sproget på mit tastetur, men sidder "æ" hvor "ñ" sidder på spansk osv.

Jeg melder mig igen indenfor de næste dage, da jeg er i flytterod.