31 December 2007

Fyrre, fed og færdig.....og hva så!!!!

Det forlyder at når mænd når de fyrre, går de i panik m.h.t deres alder. Jeg ved det ikke. Ikke at jeg ikke er blevet fyrre, men det har ikke, syntes jeg selv, påvirket mig i nogen retning. Jeg har som regelt gjort de ting jeg har haft lyst til (dykning, faldskærmsspring, bjergbestigning, bungy jump, osv.)og når jeg nu fortsætter er det ikke et udtryk for at jeg er blevet 40.

Fik en opringning fra min gode ven Anders i Danmark, og i 2008 skal det være: vi skal løbe med tyrene i Pamplona.

For at sætte det hele lidt i perspektiv, har jeg her postet et videoklip af en mand der, efter min mening, så absolut må være gået i panik-alder

02 December 2007

Danmark, La Gomera og San Andres

Grundet arbejde har det været et stykke tid siden jeg har skrevet i min blog, så her kommer et sammendrag af hvad der er sket siden sidst.

DANMARK
I september var Daniel og jeg i Danmark. Vi (min søster, svoger og jeg) holdt 130 års fødselsdag på Hovborg Kro. Daniel og jeg fløj til Danmark, hvor vi festede med familien og venner. For Daniel var turen, som altid, en stor oplevelse. Han er dog nu blevet så stor (næsten 5 år) at han nu forstår at far ikke taler det samme sprog som ham (når vi er i Spanien) På et tidspunkt spurgte han mig om jeg var sur på ham, siden at jeg talte et sprog han ikke forstod. På det første billed ser han lidt klat-øjet ud, dette er grundet at billedet blev taget i lufthavnen (tenerife) kl. 03:00 om morgenen.



næste billed er af familien, Eveye, far, Helle og Per, samt Pers forrældre.



FIESTA LA GOMERA
Det er nu gået hen og blevet tradition at hver år i Oktober tager vi (naboerne og jeg) til La Gomera, for at fejre en speciel fiesta. Den foregår i ca. 900 meters højde, og starter kl. 23:00 om aftene, og herefter kører igennem 2 dage uden pause. Iår var vi 12 personer, og vi havde lejet et skønt, stort hus med plads til alle.




SAN ANDRES
Så blev det d. 30 november, og i Spanien er det helgen dag San Andres. San Andres og også vinens helgen, så hvert år d. 30 november bliver den nye, unge vin åbnet. I alle små landsbyer bliver det fejret med uanet mænger af vin, samt grillet sardiner og kastajner. Iår var jeg inviteret til åbningen af den nye vin, hos en af de store vinproducenter her på Tenerife. Landbrugsinisteren var her, samt en masse fine folk.......ret undeholdende hvorledes en presentation af vin kan udvikle sig til et valgkampagne møde.....men for mig underordnet, jeg var der for vinens skyld.



30 October 2007

Sjovt lille program

Jeg faldt over dette lille program. Her kan man så følge med over hvor mange lande man har besøgt.













Her er linket: http://www.travbuddy.com/widget_map.php

20 October 2007

The blog in English



For several reasons I have decided to upload some articles in English. To navigate in this blog, you can choose to view month by month, by clicking on the months on the right hand side.
Currently I´m at home, and have been that for a week, due to a strong flu, but things are getting better.
A small description of what you see here on the blog. I work in Las America, a typical tourist town here on Tenerife. Working and living in this tourist town is difficult, so I bought a house in a small village (350 habitants) just 20 kilometres from Las Americas. Here my time goes with wine making, hunting, walking in the mountains and spending times with my neighbours. The town is situated in the mountains in 700 meters altitude. The town is very traditional, and even that I am a foreigner I do blend in very well with the village. I got my son every second week-end, and he do enjoy the village as well. When his is here, we ride the horses, feed the pigs and sheep’s, walk in the mountains or work with the wine grapes.

30 September 2007

16 September 2007

Jagten begynder

Så blev det søndag den 16 september, og det betyder at jagten med våben begyndte idag. Indtil nu har det kun været tilladt at jage med hunde og ilder. Igår hentede jeg min nye hund; det er en Breton Espanol, og han er en ren racehund og 100% jagthund. Da han er født og opvokset i Santa Cruz, var jeg ikke helt sikker på hvordan han vill reagerer mht. Jagten: havde han sine instinkter, blev han bange ved skudafgivelse (som kan læses i et andet indslag, er min anden hund bange for skud) osv.

Som sagt er min nye hund en Breton, og han er ufattelig flot, og meget velproposioneret af en jagthund at være. Eneste problem er at han hedder Churri. Churri kan oversættes som ”skat” eller ”elskede”, men da det er min søn der har navngivet ham, er der ingen vej udenom. Personligt syntes jeg ikke at det er specielt imponerende at deltage i en mandsdomineret sport, med store brutale mænd der alle har et dræbende våben i hånden, og så står jeg ved siden af og råber ”ELSKEDE” til min hund!!!



Idag blev det til 11 kaniner. Det var første gang for Churri, og selv om han ikke var 100% klar over hvad han skulle, viste han så gode tegn, at mine naboer er vilde med at købe ham. Jagt er for mig ikke kun et spørgsmål om at skyde (skød 2 skud idag) men mere et spørgsmål om at komme ud i naturen sammen med min hund, så idag var en fantastisk oplevelse.



Det sidste billed er af "høsten" og mine naboer.



Churri har nu været i huset 28 timer, og er faldet særdeles godt til. Han skal lige vænne sig til at Luna (min anden hund) er herren i huset, men da Luna er en hun-hund og Churri en han, går det såmænd helt godt.
Lige nu sover Churri, han er helt færdig, så har jeg lidt tid til at koncentrer mig om Luna.

03 September 2007

Fest i Landsbyen

Så blev det August, og dermed oprinder en af de største begivenheder i landsbyen, nemlig vores Romeria. Romeria går i enkelthed ud på at landsbyen fejre vore helgen. Alle byer med respekt er tilknyttet en helgen.....vores er San Roque, som fejres den sidste week-end i August.

Jeg var på forhånd blevet advaret om at det kunne udvikle sig, så jeg havde taget fri mandag og tirsdag. Festen starter fredag aften, med at folk samles på vores lille landsby torv (ved kirken). Her er der opstillet en scene, samt bar, boder osv. Her samles man så for at tage en drink, møde naboer og planlægge week-enden. Kl. ca. 21:00 tager alle hjem for at spise og skifte til national dragt, hvorefter alle mødes igen kl. 23:00, og så begynder festen med levende musik og dans. Jeg daffede hjemaf kl. ca. 04:00.


Lørdag
Dagen er til afslapning, for lørdag er den største fest aften. Alle naboer fra de omkringliggende landsbyer kommer på besøg om aftenen for at fejre vores helgen. Aftenen begynder med at at helgen (som er afbilled igennem en dukke der står i kirken) bliver taget ud af kirken, og derefter med hornmusik bliver gået rundt i hele landsbyen, og ved hver hus følger beboerne med. Så hvad der starter som et lille optog, udvikler sig til hele landsbyen. Alt dette sker kl. 21:00, og helgen vender tilbage til vores kirke kl. ca. 22:30, hvor hele optoget bliver afsluttet med et kæmpe fyrværkeri.....og så bliver festen startet. Musik, dans, drinks og snak til kl. 05:00 hvor jeg gik hjem.



Søndag
Blev vækket kl. 11:00, da vi skulle pynte og klargøre vognen. Vores vogn er en traktor med anhænger der bliver trukket igennem byen, og "vores" er de ca. 10 huse der ligger omkring mit hus, så det kan nærmest betegnes som vores "bydel". Traktoren blev pyntet med palmeblade og på laddet blev der bygget en grill.



Laddet vil så blive fyldt med kartofler, brød, sovs, fisk og korteletter som bliver grillet.....og ej at forglemme, ca. 200 liter vin. Jeg selv og 3 andre er med på vognen, hvor vi så uddeler mad og vin til dem der vil have. En gammel tradition med at de der har, giver til dem der har brug for.



Jeg selv havde ansvaret for at grille kødet, og med en bragende sol og 32 grader, røg der noget vin ned mellem kl. 13:00 og 18:00 hvor optoget sluttede. Vi var alle i nationaldragter, som er meget varme at have på.












Efter optoget, som slutter ved torvet, fortsætter festen med levende musik. Dampede hjemad kl. 03:00.

Mandag
Gudskelov havde jeg taget fri, som 40 årig følte jeg mig en smule kvæstet, og brugte det meste af dagen i sengen.
Mandagen er også den sidste dag for festen. Traditionen tro, bliver den sluttet af på en mandag. Grunden til det, er at den sidste festdag skal være for alle de lokale, uden "indblanding" af gæster fra de andre byer. De er naturligvis velkomne, men da de skal arbejde dagen efter, er det meget begrænset hvad der kommer "udefra".
Aftenen er fyldt med underholdning på pladsen, og mændene starter kl. ca. 21:00 på den lokale bar, mens børn og koner nyder underholdningen på pladsen. Kl. ca. 00:00 støder vi mænd os så til resten af familien. Fester slutter kl. ca. 02:00, hvor børn, koner og ældre går hjem.
Alle andre fortsætter på baren. Her blev jeg så introduceret for en gammel tradition; at stjæle høns!!!!! Om natten løber vi rundt i de forskellige hønse huse og "stjæler" høns.......absurt, mærkelig og rivende underholdende. Hvad der skete med hønsene, efter at de var blevet fanget (og aflivet) var jeg ikke helt sikker på.

Tirsdag
Tirsdag middag mødtes alle (koner, børn og mænd) foran den lokale bar. Her kunne der så købes forfriskninger, mens at der blev serveret hønsekødssuppe.......ja i har gættet det.....det var hønsene fra igår. Nogle af naboerne havde set at der manglede en høne, men at det altid kommer som en overraskning for nogele, til STOR morskab for resten af landsbyen.

Alt i alt en kæmpe oplevelse, som jeg glæder mig til at gentage næste år.

POKER

Så er det næsten poker sæson igen. Når det bliver en smule kolderer udenfor, og det bliver tid til at tænde op i pejsen.....er der intet bedre end et slag poker. Til ære for min nye, gode ven Ulf, poster jeg her et lille klip fra youTube.

Klippet er med Gus Hansen, i sin sædvanlige provokerende spillestil vinder en af de største hænder i pokerverdenen (næsten 600.000 dollars) mod Daniel Negreau.

06 August 2007

Week-end

Da Daniel tager på sommerferie med sin mor på onsdag, og er væk i 3 uger, havde jeg fornøjelsen af at have Daniel i denne week-end igen.

Det er rasende varmt, så vi daffede lige ned og købte en 2x2x0,50 m bassin til ham. Den blev samlet på terrassen, og flittigt brugt hele week-enden.


Officielt skulle jagten iår været startet søndag d. 5 august, men på grund af branden, er al jagt forbudt indtil videre. Så vi tog min jeep, og smuttede op i bjergene. Desværre er jeg meget nem at får med på unoder, så da var oppe i bjergene og Daniel sagde "hurtigere far, hurtigere" var jeg med på den værste. Resultatet blev en smadret 4x4 gear kasse, dog kan jeep stadig kører, dog uden 4-hjulstræk.

31 July 2007

Sidste nyt

Det er tirsdag aften, og klokken er 22:00. For vores område ser det ud til at vi får en rolig nat, selvom ilden er blusset op ca. 5 km herfra. Der er dog tale om isolerede brande. Problemet er at der ikke er brandfolk nok, så da slukningsarbejdet begynde igår, slukker man de største brande, og rykker videre til næste afsnit. Der er dog stadigvæk gløder, man da arbejdet med at slukke en brand 100% er utrolig tidskrævende, satser man på at gløderne slukker sig selv. Det gør de normalt også, hvis ikke lige at det blæser op.


Her til morgen fik regionen hjælp af 2 helikopterer til slukningsarbejdet. Der erdog gået 14.500 hektarer skov op i flammer. Der tales om at det er den største katastrofe de sidste 100 år, og at det vil tage øen mindst 50 år at komme sig igen.


Største problem er området syd for hvor jeg bor; i Santiago del Teide er der gået 3 huse op i flammerne og kirken er beskadiget, i Tamaimo (10.000 indbygger) angriber flammerne byen fra 3 sider, og byen er bleve evakueret for anden gang de sidste 24 timer. Så brandene er langt fra under kontrol.


Her er et kort hvor I kan se hvilke områder der er ramt, eller hvor det stadig brander. Jeg vil dog pointerer at alle brande har "kun" ramt lokale område, ingen turister er i farer.

Brand

Kl. er 09:00, og det blev til 2 timers søvn inat. Kl. 02:00 blev jeg vækket af naboen "....at nu var det nu". Jeg rasede op på min terrasse, og dette var hvad jeg så:







Branden stod ca. 600 meter fra Chiguergue, og så skulle der arbejdes hurtigt. Højtaler- og politivogne annoncerede at indenfor 20 minutter ville der være transport til alle ældre og børnefamilier, det var ikke officielt, men landsbyen blev evakueret. Alle mændende samlede sig på pladsen, og så blev opgaverne uddelt. Opgaverne bestod til 90% af at afhente og kører jagthundende i sikkerhed. Da min jeep er lille (og ikke kan tage mange hunde) fik jeg og en anden opgaven at få de 6 heste i sikkerhed.

Efter at heste var i sikkerhed, tog vi tilbage for at hjælpe med at laste de ca. 300 jagthunde der er i byen. Efter at hundene var kørt ud af byen, var det på tide til at få et overblik over situationen, troede vi....men der var stadig et par ældre der nægtede at forlade byen. De blev overtalt, pænt sat i min jeep, og så kørte vi til ældrecentret i Guia de Isora. Ankommet til Guia fik jeg at vide at "ok, vi tager de ældre, men send ikke flere da vinden har ændret sig, og nu er Guia i farezonen"


Der var ikke meget tid til at tænke på det, for samtidig fik jeg et opkald om at jeg skulle komme til sydhuset i Chiguergue....NU.





Dette syn mødte mig:




Huset i forgrunden er sydhuset, og ilden er ca. 150-200 derfra. Larmen var noget jeg aldrig har hørt før, som et godstog....det bliver bare ved i timer. Her blev der brugt en time på at overhælde huset med vand, vand og atter vand.

Kl. 05:00, trak ilden sig i en anden retning, kun 100 meter fra Chiguergue, men faren er lang fra overstået. Kraftige vinde truer hele tiden med at få ilden til at blusse op, og der er ild-vagter over hele byen de næste 24 timer. Jeg har selv vagt i eftermiddag, så jeg har taget mig en fridag.

Gudskelov er alle uskadte (dog blev min nabo bidt af en af sine egne hund) og ingen huse er gået tabt, men det er den værste katastrofe på Tenerife de sidste 60 år.

30 July 2007

Hvor brænder det

Jeg har indtegnet på et kort hvor det præcist brænder(de blå områder).

Det brænder

Mit sidste indslag var iaftes kl. 20:00, nu er kl. 23:00, og siden sidst har situationen ændret sig. Kl. 21:00 blev alle ældre (dem der ville) afhentet i minibusser, og kørt til byer der ikke er truet af skovbrandene. Der er udbrudt brand ca. 5 km herfra, og branden har med stor sansynlighed, allerede taget en kendt restaurant. Problemet er at vi kan ikke komme i nærhed af stedet, da vejene er afspærret, så det er meget få informationer vi har fået.
Alle naboer er i konstant kontakt med hinanden, hvis og såfrenmt at vinden ændre retning. Min landsby er ikke omgivet af skov, men der ligger et tæppe af bund vegetation som er knastørt, oghvis branden får fat i denne vegetation, vil ilden løbe eksplositionsagtigt over hele området.

P.t. er nu over 1.000 brandmænd og frivillige igang med slukningsarbejdet, og her i landsbyen er folk igang med at opdele natten i timevagter, så hvis der bliver fare, ville alle blive alameret.

Jeg føler ikke at der er farer på fære, men jeg kender jo heller ikke de skovbrande der huserer her. Under alle omstændigheder melder jeg mig igen imorgen (fra kontoret)

San Fermin & situationen på Tenerife p.t.

Som lovet kommer der et indlæg fra Pamplona og San Fermin. I mellemtiden har situationen her på Tenerife ændret sig.


Efter en lille uge med op til 47 graders varme, er der idag, mandag, udbrudt 3 store skovbrande på øen. P.t. er 450 mand igang med at slukke brandene, men kraftige vinde gør arbejdet næsten umuligt. Fra kl. 15:00 idag, dækkede røgudviklingen for solen, og vi lever i en grå hverdag. Selv om brandene er på nordsiden, driver vinden røg og aske i min retning. Jeg har lige brugt 1 time på at rense terrassen for 2-kroner store askeflager. Eneste lyspunkt er at temperaturen er faldet til 35 grader (35 grader kl. 20:00), men situationen er rimelig spændt.



SAN FERMIN.

Jeg har altid ønsket mig at besøge Pamplona under San Fermin festen. Festen som Hemmingway udødeligjorde i bogen "The sun also rises" fra 1926. Efter at have løbet med tyrer i landsbyen El Puig (nær Valencia) i 2 år i træk, mente jeg at tiden var inde for Pamplona. Samtidig er en af mine venner fra Pamplona, så vi var 7 der tog til Pamplona for at se denne fest. Min intention var at løbe med tyrerne, men da San Fermin faldt en fredag iår, var byen fuld af mennesker der også ville løbe. Jeg forsøgte at komme ind på selve gaden (hele løbet er kun 960 meter) lørdag morgen kl. 07:00, men da var det allerede for sent. De tilstødende gader var så fyldte med folk, at det var umuligt at komme frem.....ærgeligt, men på den anden side mener jeg at der et mange andre fiestas i Spanien, hvor der også er tyrer, der er meget bedre.



Som man kan se på billedet, var gaderne rimelig fyldte, og da der samtidig var 36 graders varme, var vædskeforbruget enormt. Hvis man nu kun fyldte sig med øl eller alkohold, ville resultatet være forudsigeligt. Så Spanierne har opfundet en drik, som bliver drukket i store mængder under San Fermin, jeg kan varmt anbefale den til en hed sommerdag i Danmark.

Her kommer opskriften:



KALIMOTXO:

-Fyld et stort glas med isterninger
-tilsæt en halv skive citron
-fyld glasset halv op med rødvin (vælg en billig)
-fyld resten af glasset op med Cola



Lyder en smule ekstrem, men prøv det en var sommerdag. (hvis i nu får nogle i Danmark)


Hvor ligger Chiguergue?

Flere har spurgt mig hvor Chiguergue mere præcist ligger. På nedenstående kort kan I se hvor Chiguergue ligger:


Fact om Chiguergue:
Beliggenhed: 750 meter over havet.
Befolkning: ca. 350
2 barer, 1 supermarked og en restaurant. Nærmeste by er Guia de Isora med ca. 15.000 indbygger (3 km fra Chiguergue)

Vejret

Som omtalt igår, har vi et ekstremt vejrforhold p.t. Iigår nåede vi op på 47 grader. 50% af vinmarkerne omkring min landsby lider under denne varme. Det er i bund og grund ikke varmen der er problemet, men den storm der følger med. At åbne en dør er som at åbne en ovn, man bliver ramt af en stråle-varme, som næsten gør ondt. Planterne kan tage varmen, men når varmen nærmest bliver "sprøjtet" ind i planterne, ødelægger varmen selve plantevævet.

Vinmarkerne er lige nu parat til at blive trimmet (foregår normalt i august måned) men enkelte marker er ikke grønne, men gule, så vi er meget spændt på hvordan høsten bliver iår.

Når jeg så samtidig ser et billed fra idag som dette:


syntes jeg ligesomt at der er noget galt.

29 July 2007

Week-end med Daniel

Så blev det min tur til at have Daniel en week-end. Lørdag var vi alle 3 (Daniel, Hunden Luna og jeg) oppe på nordsiden af øen. Luna skulle tage sit jagt certifikat. Hernede skal hunden, såvel som jægerne tage et certifikat. Om jeg havde mine tvivl....tjaa, vi have ikke rigtigt øvet, men da Luna og jeg passer utroligt godt sammen, var jeg ikke nervøs. Hun skulle igennem 4 prøver; apportering, lydighed, mentalitet (om hun er til farer for sine omgivelser) og en kort "omgivelse test". Jeg havde ingen anelser på forhånd om hvad nogle af disse tests gik ud på, men vi gik til den. Luna scorede top karakter i de 3 første tests, og farmand var stolt.....indtil 3. test.....omgivelses testen......den går i sin enkelthed ud på om jeg kan styrer hunden når der bliver afgivet skud. Vi skulle gå en lige strækning med hunden ved siden, og en dommer afgav (løse) skud bagfra. Første skud gik af.............og jeg så ikke Luna mere. Jeg fandt hende under min jeep, hvor hun IKKE havde lyst til at forlade sin plads. Det trak selvfølgelig ned i karakteren, men hun fik dog en 4. plads, og bestod. Næste week-end tager min nabo os med op i bjergene sammen med hans 16 hunde. Hans hunde går (posetivt) amok når de hører skud, og så må vi se om Luna følge dem.

Ellers var week-enden præget af calima (varme vinde der kommer ind fra Sahara). Idag (søndag) ramte vi 47 grader, så Daniel og jeg pakkede bilen, og kørte op norpå til en strand hvor temperaturen kun var 30 grader, og så stod den ellers på 4 timers vand/sand kamp.

Imorgen kommer der lige et indlæg fra Pamplona, hvor jeg var den 5 juli (San Fermin), det er i Pamplona hvor de løber med tyrerne.

27 June 2007

Jeg bliver flået

Skattefar er den samme over hele verden, bare med forskellige navne. Hernede hedder "han" Hacienda, og han er ligeså sulten som i Danmark.

Da jeg er selvstændig, er Hacienda særlig nærtagende. De godtog IKKE min selvangivelse for 2006, så idag var jeg til møde med dem. Der er nu indgået et kompromis, hvor jeg skal af med en mindre formue. I Danmark kan man splitte indbetalingerne op i 12 rater.....den går ikke hernede. Første rate imorgen, og resten d. 9. november..........sådan

Nyt legetøj

Så har farmand fået et nyt legetøj. Jeg har købt en Suzuki Jeep. Jeepen er 21 år gammel, og sælgeren var en ung fyr der intet vidste om biler. Min nabo er mekaniker og han hjalp mig med købet. Efter lidt forhandlinger, endte vi på en købspris på 1000 Euro (Ca. 7.300 dkr.). Så gik vi ellers igang med at "fikse" bilen op.

Efter 4 nye dæk, et nyt kardang-led, nye bremse klodser og olieskift (ialt 500 euro) er bilen nu som ny. Fik den igennem syn i sidste uge, og om søndagen tog vi den første store tur i bjergene.


Bilen skal primært bruges i week-enden, strandturer, til jagt og når jeg tager Luna (hunden) med op i bjergene.

Turen sidste week-end, tog os op til en forladt landsby (850 meters højde). Der er ingen asfalteret vej, kun grusveje, men når man endelig er deroppe, er der en fantastisk udsigt ud over hele kommunen.


Desværre fik jeg ikke mit kamera med, så I må tage jer til takke med kameraet i min mobil telefon.

26 June 2007

4 måneder siden sidst......

Det har været et stykke tid siden jeg har været på min blog. Foråret er altid travlt her på kontoret. Alle kontrakterne skal genforhandles, jeg har fået en ny sub-direktør, og og og.....

Jeg bliver nok nød til at "klippe" de sidste 4 måneder over i flere indlæg.

Første nyhed:
I januar fik jeg jo en hund (Luna). Hvad jeg ikke lige vidste, var at hun var gravid (!)
Luna nedkom med 6 hvalpe. 2 brune, 2 sorte og 2 hvide.

De første 72 timer ville hun overhovedet ikke forlade sine hvalpe, men langsom fik vi hende til at gå ud, spise osv. Og efter ca. 2 måneder var hun bare SÅ træt af dem.


Til sidst var der en kennel der tog alle 6 hvalpe.


Luna er nu vendt tilbage til sit gamle "jeg". Hun virker ikke som om at hun savner sine hvalpe, og jeg er ret sikker på at vi besøger dyrlægen i nærmeste fremtid, så vi ikke står i samme situation om et år.

11 June 2007

test a Jose

16 March 2007

Vin

Som jeg har omtalt før, brygger jeg vin med min nabo. Vinen er nu klar og jeg har brugt de sidste par aftener til at hælde mosten på flasker.

Det blev til 130 flasker vin. Og når jeg selv skal sige det, er det blevet en helt hæderlig vin. Når vin er på flasker, skal den jo også have en ediket. Ediketten ser således ud:



"El Meronal" er gaden jeg bor på, og billedet er et foto af huset som jeg har "forvandlet" til et akvarel billed.....og selvfølgelig er Chiguergue byen hvor jeg bor.

22 February 2007

MEGET lang tid siden


Det har været lang tid siden at jeg har skrevet, men har haft ufatteligt meget om ørerne.

Hvad er der så sket siden sidst?.....tja, det er blevet koldt, jeg bor trods alt i 700 metes højde, men på den anden side er det også blevet forår. Da det ikke sneer, regner osv. kan man kun se at det er forår på andre ting. F.eks blomster mandeltræerne p.t.

Da vi har mange mandeltræer omkring landsbyen (de gror vildt) er det nærmest som et hvidt/lyserødt tæppe om morgenen.



HUND

Så har jeg fået hund. Hun hedder Luna (måne på spansk), er ca. 1 år gammel. Jeg ved det ikke helt sikkert, da hun var en omstrejfende, herreløs hund. Min nabo havde taget hende og bundet hende ved deres lade. Der havde hun så stået i 5 mdr., indtil jeg spurgte om jeg måtte få hende.



Hun har nu været hos mig i 2 uger, og er nok den bedste hund jeg har haft. Det man giver hende i omsorg, giver hun 200% igen. Hun lystrer mig til perfekthed, mange gange skal jeg kun kigge på hende og hun lystre. Jeg har badet hende 2 gange (for at få 1 års skidt ud af hendes pels), badning er normalt ikke noget hunde er glade for, og Luna er ingen undtagelse. Men når jeg først har båret hende op i badekarret, er hun helt rolig indtil jeg er færdig. Hun (undskyld udtrykket) skider og pisser
IKKE indenfor, hun bider IKKE mine sko, møbler, tøj, eller andre ting, hun hopper IKKE op i møblerne........den perfekte hund.


CARNAVAL

Det er Carnaval hernede, og for spanierne er det den ultimative fest på hele året. Festen løber over 2 uger, og hardcore festdeltagene fester hver dag. Jeg, grundet arbejde og alder, har valgt at feste 2 dage. I lørdags var jeg udklædt som stuepige og i tirsdags var jeg cowboy. Ja, jeg ved det....stuepige......men nu der det jo lige det at det er tradition at mændene udklæder sig som pige/dame....og land fly, skik følge.


10 January 2007

MIN VEN


OK, jeg ved det....den er ikke helt fair, men kan ikke lade være!!!!!

04 January 2007

9/11

Ja....jeg ved det. Vi har alle hørt så meget om den frygtelige ulykke der ramte New York 11 september 2001. På den anden side har jeg, personligt, en fornemmelse af at jeg aldrig 100% har forstået hvad der egentligt skete.

Jeg var ankommet til Tenerife et halvt år forinden, og var på vej til en ansættelses samtale da jeg hørte de første nyheder i radioen.
Da jeg ikke har den fulde forståelse for hvad der skete, er jeg naturligvis meget påvirkelig for de forskellige for- og imod (læs: kontra eller for Bush) udsendelser der er lavet. På den anden side må jeg også accepterer når jeg ser beviser der taler imod officielle forklaringer.

Jeg fandt denne film på internettet (http://video.google.com/videoplay?docid=-6708190071483512003)
den er 1 time og 30 minutter lang, men da jeg først var begyndt at se den, kunne jeg ikke stoppe. Den giver ikke svar, men stiller en masse spørgsmål.

Prøv at se den

03 January 2007

Nytår

Som omtalt igår, poster jer nu et par billeder fra nytårsaften.

Aftenen begyndte med spisning, Vi var 12 til middag, og efter middagen begyndte de forskellige naboer og venner at komme på besøg og ønske godt nytår. På et tidspunkt var vi ca. 30.

Kl. 00:00 var vi alle oppe på terrassen, for at skyde nytåret ind. For mit vedkomne sluttede festen kl. 05.00, men nabo sønnen kom hjem kl. 18:00 dagen efter......hvem der bare var 23 igen.

02 January 2007

Jul og Nytår



Så blev det endelig jul........og som altid, kom den som en fuldstændig overraskelse for mig. Julen blev holdt sammen med venner og bekendte i Chiguergue, og da samtidig en meget god veninde de Malaga kom (med hendes datter) var julen fuldendt. Jeg inviterede til jule-frokost den 24, og alle spiste julemiddagen samme hos en anden nabo. Min julefrokost er dog ikke at sammenligne med julefrokost i Danmark. Min menu bestod af grillet mørbrad og kanin ragout, og så blev frokosten hold på min terrasse.





Rkia og Jazmina (min veninde og hendes datter) blev til den 28, og da min søn kom d. 25, hold vi alle 4 jul d. 25 med middag gaver, slik og hvad der sig ellers hører til.


Som skrevet blev Rkia desværre nød til at flyve hjem d. 28, men der er allerede planlagt en rejse til Malaga d. 13-15 januar.


Nytår var endnu værre. Min nabo er blevet opereret i benet, og derfor havde jeg tilbudt at vi holdt det hos mig. Vi var totalt 18 mennesker, med god mad og 4000 flasker rødvin. Kl. 00.00 bliver der ikke fyret fyrværkeri af som i DK, men derimod kommer alle med deres jagt geværer og så bliver der ellers skudt af (i luften)
Imorgen skal jeg nog loaded nogle billeder fra festen.