Livet på godt og ondt.

Som I nok har fundet ud af, er jeg meget glad for at bo i min lille landsby. Jeg prøver på at integrerer mig så meget som muligt, og beboerne har derfor taget godt imod mig.

Det betyder at jeg deltager i alt hvad der har med dagligdagen at gøre i landsbyen. Tirsdag eftermiddag døde min nabo, 57 år gammel, i sit hjem. Traditionen tro blev kisten, efter at dødsattesten var underskrevet, kørt hjem til hans hus. Her mødtes hele landsbyen for at vise deres medfølelse. Detter bliver ved til omkring 02:00 - 03:00 om natten.
Igår blev han så bisat fra vores lokale kirke, hvor hele landsbyen endnu engang var samlet.

Som omtalt blev Jose kun 57 år gammel (æret være hans minde), men det der gør mest ondt er når jeg tænker på alderen.....57 år, det er mig om 16 år!

Internet Joke

I et af mine andre indlæg omtalte jeg at mit primære arbejde er at sidde foran compute skærmen det meste af dage, og en stor del af denne tid er på internettet.

Venner og folk der kender mig, ved også at jeg ikke er den store fortaler for franskmænd. Dette stammer især fra min militærtid, hvor jeg var på et kursus i moderne kampvognsteknik......og vores lærer var en fransk militær mand. Der sad jeg så og lyttede til en franskmand, der ubehjælplig prøvede at vidre formidle sit kursus på engelsk....det er ikke smukt. Samtidig slog det mig; hvorfor skal en mand, hvis land har tabt størstedelen af sine krige de sidste 800 år, lærer mig om moderne krigs teknik.

Bedrer bliver det hvis vi bruger internettet:
gå til www.google.dk og tast følgende ind i søgefeltet "French Military Victories" (franske militær sejrer), og derefter klikker på "jeg prøver lykken"......og se hvad der sker.