Irland...og de fandens heste :-)

Som I nok kan huske, prøvede jeg og min daværende kæreste at komme til Irland sidste år. Dengang blev vi stoppe fordi Rkia skulle have et visum som ville tage 2 mdr at få.

Iår blev jeg inviteret af mine venner til Rugby 6. nation, og især til kampen mellem England og Irland i Dublin. Turen gik helt fantastisk, nok fordi det er første gang jeg var i Irland. Rugby kampen var en oplevelse for sig, at sidde på et Irsk stadium med 82000 tilskurer og se Irland slå England i en kamp er specielt.

Fredag aften gik vi alle (alle mine venner) ud og spise. Vi var 14 ialt, og havde en kanon aften, som selvfølgelig blev skyllet ned med Guinnes øl.

Søndag havde Bedina (en god veninde) arrangeret at vi skulle ud og ride. Som hun sage i spøg "...jeg har fundet den største og umuligste hest til dig" ha ha, hvor lidt vi vidste hvor ret hun havde. Det viste sig at være et umedgørelig bæst af en ung hingst. Vi havde valgt a tage en "cross-country" tur, så jeg sadlede ham op, for at tage en lille runde med ham, for ligesom at lære ham at kende.....og der var ingen problemer. Bedina sadlede hendes hest op, og kom hen til hvor jeg var med "bæstet". Da han så den anden hest, gik han amok, og så gik det ellers over stok og sten i gallop. Jeg prøvede så godt jeg kunne at bremse ham; intet resultat han fortsatte bare. Talte til ham; intet resultat. Sporede ham; intet resultat.....til sidst var jeg bare løbet tør for gode ideer, og da han samtidig fortsatte (i galop) mod stranden, hvor der var en ret stejl skrænt, mente jeg at nu var tiden inde til at komme af ham. Fik sat ham i et stejlt drej til højre, og gled af til venstre....desværre havde jeg ikke fået min fod 100% ud af stigbøjlen, så da jeg gled af, vred jeg mit knæ. Gjorde rimeligt avs, men kom da på benene igen. Bedina kom hen til os, og spurgte om alt var OK. Vi aftalte at hun skulle tage ham 5 min, for ligesom at få ham ned på jorden igen. Bedina er ret lille, så jeg måtte give hende en hestesko for at komme op på hesten. I det sekund at hun fik plantet sig i sadlen, gik han amok igen....og afsted gik det. Da han tog afsted nåede han lige at stemple mig over den ene fod....så var dagen reddet.
Bedina prøvede også at kontrollerer ham, men måtte opgive, og efter 5 min måtte hun også "glide" af.
Om aftenen voksede mit knæ til 3 gange normalt størrelse, men jeg valgte at vente med hospital til jeg kom tilbage til Tenerife (dagen efter).
Dagen efter kom lægens dom (bedre end forventet): løs knæskal og muskelskader = ca. 1½ mdr med knæet i stativ og genoptræning.


Aftentur med Shane (ven) og Yoggi (hund)


Vilde sæler i havnen i Howth


Brendan og Shane "tanker" op før kampen


Kampen er færdig: Ireland 14, England 13


Shane og mig på pub-crawl i Dublin

Endnu en perfekt week-end

Foerst maa jeg undskylde at dette indslag biver med ae, oe og aa, men jeg skriver paa min laptop hjemme, og jeg har ikke dansk tastetur indstalleret.

Det er min week-end med Daniel....december er en smule kompliceret da jeg rejser en del, men til al held passer det med "mine week-ender", saa jeg stadig kan have Daniel, dog betyder det at jeg ikke har en eneste week-end hvor jeg kan slappe 100% af. Ikke at Daniel er noget problem, tvaertimod, men det kraever et oeje paa hver finger naar man har en dreng paa 5 aar.
Daniel er kommet i en alder hvor han ved at der eksisterer konger og presidenter, men over alle svaever, far. Jeg foeler mig som et levende leksikon, men det er naturligvis ogsaa nemt idet jeg bor paa landet og han i storbyen, saa vi laver mange ting i naturen.

Denne week-end var det Sant Andres (28/11) "vinens dag" - her bliver vinen fra 2008 "aabnet", men fest og ristede kastanjer. I nabobyen (Chio) er det tradition at man koerer bobkart (hjemmelavede) igennem byen.....med et fald ca 30% i gaderne, kan disse go-kart komme op paa en hastighed af ca. 60 km/t.....saa loerdag aften var vi der for at se dette.







Da Daniel betroede mig, med alvorlig mine, at naeste aar ville han deltage, var det paa tid at tage hjem :-)

Idag, soendag, har vi leget opdagelsesrejsende. For Daniel, betyder det at vi tager vandresko og rygsaek paa, og gaar en tur i bjergene. Idag havde vi taget mit spritblus med saa vi kunne lave varm kakao.









Paa onsdag smutter jeg til Tyrkiet (en konference) og kommer hjem igen d. 12.....saa er det min "Daniel"-week-end igen, og d. 18 smutter jeg til DK. Kommer hjem igen d. 23, men Daniel er hos sin mor juleaften, og jeg har ham ugen efter nytaar...det er det de hernede kalder jule aften (hellig 3 konger aften) d. 5 januar.

En week-end helt for mig selv

Jeg havde set frem til denne week-end. Skulle ikke ud og rejse, havde ikke Daniel....så i princippet en week-end hvor jeg kunne planlægge lige hvad jeg ville.

Fredag aften tog jeg i biografen, helt alene. Havde fået fingerene i en billet til den nye James Bond - i den engelske version. I biografen mødte jeg et par venner, så bagefter fik vi en øl.

Lørdag havde en af mine gode venner fødselsdag, og var inviteret til frokost på en kendt restaurant. Her var vi så ca. 65 gæster til 5 retters menu, og bagefter fri bar. Dampede hjemaf kl. ca. 20.00, for der var rejsegilde hos en af mine naboer i landsbyen. Her stod den på grillede bøffer og vin....og rom, rom og atter rom. Kl. 01:00 (tror jeg) var det så godnat for Hr. Nis-Hanssen.

Søndag tog jeg og min nabo (Toni) op i bjergene med vores cykler, og så ræsede vi ellers rundt på de små bjergveje i 3 timer. Kom hjem kl. 14:00, fik en lur, og så gik tiden med at vaske tøj.....en hel rar week-end.

Travlhed, rejser og Influenza

Var i Madrid for 3 uger siden, i London i sidste uge.....kom hjem torsdag aften, medbringende en god gang influenza fra England. Og i week-enden havde jeg Daniel (som også kæmper med en grim hoste)......vi tog det nu stille og roligt, læste de bøger jeg havde købt til ham i London, bagte Dansk franskbrød (med ægte dansk gær). Idag er jeg på jobbet, men smutter her kl. 16:00, idet jeg sveder som en sumobryder og hoster mine bakterier ud i hele kontorlandskabet :-)

d. 3 december flyver jeg til Tyrkiet (via london) idet jeg har en konference med Thomas Cook UK, hjem igen d. 11 december, og så¨til Danmark d. 18 - 23 december, og så gider jeg f..... ikke rejse mere iår, jeg skal jo også være klar når Daniel kommer. Han skal holde juleaften (d 24) med sin mor og hendes familie, men jeg har ham fra. d. 1 januar til d. 6 januar (hellige 3 konger)

I januar er der messe i Madrid (FITUR), Februar er det (atter) London og i Marts er det Berlin (ITB)

Vejret spiller forrykt

Hej alle,

Jeg ved at det har været længe siden, og tro mig, jeg har fået det påtalt. Så nu vil jeg til at bruge noget mere tid på bloggen.

Idage sender jeg lidt (særprægede) billeder fra Tenerife, der blev taget imorges. Igår blæste det op med en strid vind og regn. Vinden var nærmest orkanstyrke, og samtidig med regn, virkede det som en kold efterårsdag i Danmark. Da jeg gik med Luna (min hund) kl. 23:00 var tenperaturen faldet til 7 grader, og vinden kom fra bjergene. Det betyder at det er væsentlig koldere på Teide.

Og ganske rigtigt, her til morgen var Teide klædt i sne.....her er billederne.

Livet på godt og ondt.

Som I nok har fundet ud af, er jeg meget glad for at bo i min lille landsby. Jeg prøver på at integrerer mig så meget som muligt, og beboerne har derfor taget godt imod mig.

Det betyder at jeg deltager i alt hvad der har med dagligdagen at gøre i landsbyen. Tirsdag eftermiddag døde min nabo, 57 år gammel, i sit hjem. Traditionen tro blev kisten, efter at dødsattesten var underskrevet, kørt hjem til hans hus. Her mødtes hele landsbyen for at vise deres medfølelse. Detter bliver ved til omkring 02:00 - 03:00 om natten.
Igår blev han så bisat fra vores lokale kirke, hvor hele landsbyen endnu engang var samlet.

Som omtalt blev Jose kun 57 år gammel (æret være hans minde), men det der gør mest ondt er når jeg tænker på alderen.....57 år, det er mig om 16 år!

Internet Joke

I et af mine andre indlæg omtalte jeg at mit primære arbejde er at sidde foran compute skærmen det meste af dage, og en stor del af denne tid er på internettet.

Venner og folk der kender mig, ved også at jeg ikke er den store fortaler for franskmænd. Dette stammer især fra min militærtid, hvor jeg var på et kursus i moderne kampvognsteknik......og vores lærer var en fransk militær mand. Der sad jeg så og lyttede til en franskmand, der ubehjælplig prøvede at vidre formidle sit kursus på engelsk....det er ikke smukt. Samtidig slog det mig; hvorfor skal en mand, hvis land har tabt størstedelen af sine krige de sidste 800 år, lærer mig om moderne krigs teknik.

Bedrer bliver det hvis vi bruger internettet:
gå til www.google.dk og tast følgende ind i søgefeltet "French Military Victories" (franske militær sejrer), og derefter klikker på "jeg prøver lykken"......og se hvad der sker.