Kommentarer

For et par uger siden installerede jeg FEEDJIT på min blog. FEEDJIT er et lille program der registrerer hvorfra mine hits kommer. Det er med stor glæde at jeg ser at mange (flere og flere) af mine hits kommer fra hele Danmark, og enkelte sågar flere gange. Jeg tænker her på Greve, Vipperød og Vodskov samt selvfølgelig en tak til Ulf.

Som før i denne blog beskrevet, var bloggen som udgangspunkt beregnet til min familie, men flere og flere af mine venner og bekendte bruger nu også denne blog til at holde kontakten.

Derfor vil jeg gerne informerer jer alle om at der er en kommentar funktion under hver artikel. I må meget gerne bruge denne funktion hvis I skulle have kommntarer eller spørgsmål, og jeg vil så vende tilbage med et svar hurtigst muligt.

P.S.
Dette gælder naturligvis også for dem jeg ikke kender, og som har spørgsmål til bloggen, mit liv hernede eller Tenerife generelt.

Så var der fest.....igen

I Chiguergue har vi 2 fester om året......her i april og i august. Festen i august er den største, men festen i april er også godt besøgt. Det skyldes at festen i april er den første i hele komunen. Herefter er det fest næsten hver week-end.

Det hele startede i fredag, med spisning og dans (til kl. 04:00) Lørdag var der aktiviteter hele dagen for børnene, selvom vi voksne tog del i "skum-festen"



Lørdag aften atter dans, denne gang kom en af vores venner, Jose, til spisning, hvorefter vi var til fest. Dampede i seng kl. 03:00.
Søndagen er altid familie dag, med underholdning for hele familien og det katolske optog. Da Rkia kom hjem fra arbejdet, tog vi alle 3 til fest, men kom dog hjem kl. 23:30.



Mandag er også fest dag. Her begynder vi i de forskellige barer kl. 12:00. Pr tradition bliver "Don Puig" fundet frem. Don Puig er en strå mand, og hele dagen bliver en del af drikkevarerne skrevet på hans regning, men da han er af strå kan han jo ikke betale, og det er derfor gratis. Det hele er ganske underholdende, og vi var alle på pladsen da festen blev lukket kl. 00:00

Det er da humor!!!!!

Som I nok har fundet ud af, er en af de få, men vigtige forbindelser jeg har til Dannevang, de danske elektroniske aviser.
Noget er skidt, andre spændende, men idag fandt jeg noget der var direkte sjovt.....eller humor på et højt plan:

Dette er skrevet af Vicki Berlin i dagens Ekstra Bladet:

"DA JEG VAR BARN, og der var noget, jeg ikke kunne, så sagde min mor altid: ’Så kan du så meget andet’. Det, syntes jeg, var en ringe trøst. Det var bare ord i en lille piges ører. Men dengang forstod jeg heller ikke det banale og utroligt sande i den sætning.?

JEG BEFANDT MIG i weekenden til en velgørenhedsfest, hvor der var fri buffet – hvilket for mig betyder dresscoden 'nul-bælte-løs-bluse-arrangement’. Et lidt anderledes valg end de piger, jeg så med bukser malet på og kavalergange så dybe, at jeg tror, de var sponsoreret af Arla Foods.

Jeg skulle være gæstebartender til et Red Barnet-arrangement i selskab med andre skuespillere, modeller og lign. i håbet om, at muldvarpeskindet hos gæsterne ville blive luftet en ekstra gang i vores selskab.

Men da jeg stod der i baren, følte jeg mig lidt som Hvalros i Mynde-land. Jeg har altid beroliget mig selv med, at de åleslanke kvinder så sådan ud, fordi de kæmpede og spiste som fugle. Det kan jeg ikke.

JEG ER LIVSNYDER med en enorm madglæde, og derfor må jeg betale prisen og svede mig fra det i fitnesscenteret. Men i weekenden fandt jeg ud af, at sådan er det ikke altid. Jeg kom bare for sent, da de uddelte forbrænding og blev derfor udstyret med en krop som en boblebil med et kulfyr i motorrummet.

For da jeg snakkede med et af disse pragteksemplarer med balder runde og glatte som min bedstefars isse, og jeg gik i gang med en roseparade om, hvor stor respekt jeg havde for hendes vedholdenhed og arbejdsomme karakter, så væltede det ud af munden på hende: ’Nej da, jeg har aldrig dyrket motion i mit liv! Jeg lever stort set af McDonald’s.’

NÅR MAN HAR LÅR som to bulede flydetønder og prøver at leve af snittet hvidkål for ikke at blive blæst op til størrelse badebold, så gør det nas, at nogle piger kan tage friture i drop og stadig ligne en yogadrøm.

Hvis jeg bare tænker på en pommes frite, griner badevægten allerede ad mig. Der er noget ondt i det fra Guds side –både at udstyre mig med en ustyrlig appetit og en evne til at bule ud som Michelinmanden, bare jeg slikker en tom pizzabakke.

Ja, der er altid nogen, der vil kigge på mig og sige: ’Du har da ikke noget problem... Hold da op’, men de kender heller ikke kampen bag. Og mundheldet ’sort slanker’, synes jeg, er et alt for stort ansvar at lægge på sådan en stakkels farve.

MEN DA JEG STOD der i baren og så et af disse smukke væsner med ben op til halsen kæmpe med at lægge prisen for to fadøl sammen – så så jeg meningen: Vi er alle sammen udstyret med hver sin superkraft. Alle mennesker i verden - og den ene er hverken bedre eller dårligere end den anden.

Og da jeg først mærkede efter i maven, så ville jeg egentlig ikke bytte. For det, jeg kan, er det, der gør mig til mig. Så det kan godt være, at jeg har stænger som bundgangspæle og en røv som bagenden af en Fiat Punto, men det behøver jeg ikke ærgre mig over – for så kan jeg så meget andet. Jeg kunne i hvert fald bunde de to fadøl hurtigere, end hun kunne lægge prisen sammen i hovedet. Og det er da også noget."

Ferie og heste

Så blev det onsdag. Har de sidste par uger haft rasende travlt med at forberede, forhandle og underskrive kontrakter for vinter 08-09. Jeg kan nu mærke at de 3 hoteller som Spring havde da jeg startede, er nu vokset til 5. Ja jeg ved, det er kun 2 hoteller mere, men i værelse antal er det en stigning fra ca. 1000 værelser til 2100 værelser, eller 2500 senge til 7000 senge......som skal fyldes hver dag!!!!!!!!!!

Samtidig har jeg taget Morena (hoppen) op i landsbyen, betydende at hun tager meget af min fritid (Rkia siger at jeg er mere sammen med hesten, end med hende) Morena går for tiden sammen med en hingst, men vi skal have dem sepereret, så de får hver sin stald. Mine naboer har givet mig et stykke land, hvor vi kan bygge hendes egen stald, så jeg har taget fri i næste uge, for at bygge denne stald. 2 af mine naboer er i byggebranchen, så de hjælper mig. Jeg bliver også nød til at få huset lidt istand. Jeg har neglicheret små reperation, oprydning i værkstedet osv de sidste par måneder, så det bliver helt rart med en uge hvor alle opgaver kan blive ordnet.

Samtidig er det fest i landsbyen kommende fredag, lørdag, søndag og mandag, og som jeg kender disse fester, er en uges rekreation helt perfekt. Jeg skal nok poste billeder og tekst fra denne fest.

Værtshus

VÆRTSHUS.....nok et af de grimmeste (iflg. mig selv) danske ord. Ikke så meget selve ordsætningen, men mere den mentale visualisering jeg for når jeg ser ordet. Mænd i 60 års alderen, storrygende på grøn Cecil (vel og mærke hvor asken er større end 5 cm), og små snaldrende og højtråbende pålærer (om man vil det eller ej) sine medmennesker om den politiske situation.....og det hele foregår i et lokale der (sommer som vinter) er henlagt i næsten totale mørke med små øer af lys over bardisken og billiard bordet......og ja, selvfølgelig John Mogensen i højtalerne.

Jeg frekventerede enkelte, men ikke mange af disse værtshuse i min ungdom, og det var næsten som at træde ind i en anden tidsalder. Ikke kun tidsalderen var en anden, men mange af de helt lokale værtshuse er kun for de indviede, stamgæsterne, dem hvor bartenderen kender deres drikkevaner, dem der er tilladt kredit. Når man så som udenforstående i dette værtshus samfund, prøvede at bevæge sig ind på deres domæne, blev der måske ikke sagt noget, men på den anden side, kunne øjne klippe, var jeg nok skaldet idag.

Og hvad vil jeg egentlig sige med alt dette. Læste idag en udemærket artikel (Ekstra Bladet http://ekstrabladet.dk/nationen/article992646.ece) skrevet af Cecilie Beck. Efter at have læst artiklen, slog det mig at jeg da så sandelig er blevet et værtshus menneske, og det værste er, at hvis I tager de grænne Cecil og John Mogensen af min beskrivelse, rammer mine værste forudtagelser om værtshuse 100% plet.

På den anden side er jeg lykkelig på mit/mine stam-værtshuse, her kender jeg folk, folk kender mig. Vi diskuterer jagt, heste, politik, biler osv. Drukkenboltene er kendt (og til dels bliver de undgået), men det vigtigste er at vi er et lille samfund. Hos mig er det nok mere ekstremt, idet kvinder, af tradition, ikke har adgang på baren, og derfor er her kun mænd, men ellers er jeg her om søndagen (fodbold), onsdagen (UEFA Kampe), fredage (week-end øl) og lørdage (især hvis det er varmt). Formålet er ikke at drikke meget, men baren er ofte en forlænget dagligstue for mange af beboerne, så om der bliver drukket rum/cola, øl eller sodavand er lige meget. Vigtigst for mig, er at folk ved at jeg er et jakke-dyr (med slips), men på baren er jeg "som alle de andre"

Øv

Mit barometer/termometer/vejr station virker ikke rigtigt. Hele dagen har den sagt at der er 19 grader her i syd Tenerife.....dette er ikke rigtigt. Idag var vi oppe på 30 grader. Vi har calima (varme vinde fra Sahara/afrika)Dette gør at temperaturen stiger til 30-35 grader i en 4-5 dage.

Lidt ond er man vel!!!!!!

Da jeg har flere venner der påtænker at tage til Tenerife her til sommer, og velvidende at Danmark havde den koldeste påske i mands minde, har jeg postet en metrologisk barometer her på bloggen.
Så kan I altid se hvor varmt eller (i den utopiske situation) hvor koldt her er.......hehe

Hovedløst samfund

Stakkels mand, så er der gået amerikaniseret dynelyfteri i den engelske sentations presse (som i forvejen ikke holder sig tilbage for noget). Generelt er jeg stor tiltaler for at medierne oplyser, fortæller, informerer eller undersøger sager der har faglig interesse for forbrugerne. F.eks hvis statsministeren er ved at undersøge mulighederne for at Danmark ændrer sin forfatning så vi kan blive et kejserige, eller at forbrugerombudsmanden har et privat firma ved siden af, hvor han/hun, gang på gang strider mod den gængse forretningspolitik eller direkte snyder sine kunder. Detter er faglig og vigtig informationer som vi forbruger har brug for. Med disse informationer, kan vi forbrugerer (som er fundamenterne i et demokratisk samfund) tager stilling til de forskellige sager, eller kræve offentlige personer fjernet hvis de har misbrugt deres embede.

I sagen om Max Mosley, kan jeg kun gentage mig selv.....stakkels mand. (undskyld udtrykket) hvad helved, siden hvornår har en mands private, seksuelle udskejelser, haft dyberer faglig interesse hos den almene mand.
Jeg tror vi skal se sagen fra 2 sider af, den ene side har jeg 100% forståelse for, den anden har jeg kun hovedrysten overfor.
1. Som Ekstrabladet (det tabolid der har slået sagen størst op i DK) må det være fedt at få sådanne et "scoop". Sagen sælger sikkert helt vildt, og som principelt forståelse for forretningsprincipperne i denne verden, forstår jeg godt at de bringer den......færdig slut
2. At bringe historien (i udlandet eller her i landet) i et forsøg på at miskrediterer, drage ham i smuds eller sværte hans navn til, har jeg INGEN forståelse for.....absolut ingen.
Hvis alt dette her havde foregået til en offentlig fest, eller en privat fest i offentlige lokaliteter, var det noget helt andet, men dette her foregik i et privat bordel. Og ja, manden kan lide smæk i numsen, so what, hvordan han vil bruge sine penge er endnu en gang hans problem. Hvad manden har udøvet er ikke ulovligt, og ergo er det ikke ulovligt og samtidig privat = hvad rager det mig!!!!

Jeg syntes at det største problem i denne sag, er hvormeget magt eller hvor er grænserne for hvad sentations pressen må udleverer af folks personlige og private sfære. Den magt pressen har, og den hårfine grænse de konstant bevæger sig på, gør at man som menig mand bliver bange for at gøre noget som helst.

Personligt, holder jeg meget af at lukke mig inde i et mørkt rum, tage alt tøjet af, og smøre bananmos over hele kroppen, mens jeg høre Helmut Oswalds "greates Hit".......ja jeg ved det, jeg er pervers, men efter afsløringerne af Max Mosley er jeg også stoppet.