Triste nyheder

Fik et opkald fra en meget god veninde i Danmark igår. Hendes far havde udåndet ét par timer tidligere. Så kan man pludselig mærke hvor langt man er fra DK og sine venner. Det er begrænset hvor medfølelende man kan være i en mobil-telefon, og man ønsker bare at man kunne være der personlig og vise sin medfølelse og være behjælpelig......men det er umulig.

Samtidig var Jens et stor personlighed: jeg har kendt ham siden jeg var 6 år, og sidste år da de var på ferie her på Tenerife var vi ude og spise et par gange. Ikke nok med at han var en stor personlighed, men også en meget stærk person, ikke kun indaftil men også udaftil overfor sin kone og familie. Jens har været syg de sidste 20 år, og da han fik konstateret sin sygdom, gav lægerne ham 6 måneder. Med sit livsmod og kampgejst ændrede han selv de 6 måneder til 20 år. På forbilledelig vis førte han sit liv videre, talte gerne om sin sygdom, men kun hvis man spurgte......for ham var det en del af sit liv, på godt og på ondt.

Min største og varmeste medfølelser går til Jens' kone og børn