14 December 2006

Ren forglemmelse

I "kampens hede" glemte jeg helt at fortælle om mit nye husdyr. Da jeg nu kun mangler våbentilladelse, er jeg efterhånden parat til at deltage aktivt i jagten hernede. Dog er jagt ikke det samme her som i DK. Generelt er der kun kaniner (meget små) og en lille fasan art at jage hernede, så udbyttet er meget magert. Da Tenerife er en vulkan ø, er der fantastisk mange naturlige huler hvor kaninerne gemmer sig, så jagerne bruger ilder eller fritter for at få dem ud af hulerne.

En af jægerne gav mig SARAH, hun er en ilder på 3 år, og skulle have været brugt til avl, men af uvisse grunde kan hun ikke blive gravid. Sarah har aldrig været brugt til jagt, og hun kommer heller aldrig til det.


Hun er utrolig rolig, og har altid været vant til mennesker, så selv Daniel (søn, 4 år) leger med hende. Hun har sit bur på terrassen, men løber frit omkring i huset om aftenen når jeg er hjemme.

No comments: