31 July 2007

Sidste nyt

Det er tirsdag aften, og klokken er 22:00. For vores område ser det ud til at vi får en rolig nat, selvom ilden er blusset op ca. 5 km herfra. Der er dog tale om isolerede brande. Problemet er at der ikke er brandfolk nok, så da slukningsarbejdet begynde igår, slukker man de største brande, og rykker videre til næste afsnit. Der er dog stadigvæk gløder, man da arbejdet med at slukke en brand 100% er utrolig tidskrævende, satser man på at gløderne slukker sig selv. Det gør de normalt også, hvis ikke lige at det blæser op.


Her til morgen fik regionen hjælp af 2 helikopterer til slukningsarbejdet. Der erdog gået 14.500 hektarer skov op i flammer. Der tales om at det er den største katastrofe de sidste 100 år, og at det vil tage øen mindst 50 år at komme sig igen.


Største problem er området syd for hvor jeg bor; i Santiago del Teide er der gået 3 huse op i flammerne og kirken er beskadiget, i Tamaimo (10.000 indbygger) angriber flammerne byen fra 3 sider, og byen er bleve evakueret for anden gang de sidste 24 timer. Så brandene er langt fra under kontrol.


Her er et kort hvor I kan se hvilke områder der er ramt, eller hvor det stadig brander. Jeg vil dog pointerer at alle brande har "kun" ramt lokale område, ingen turister er i farer.

1 comment:

Anonymous said...

Rasende....