Spansk gavmildhed og genialitet (!)

Det har været et par dage siden at jeg har haft tid til at skrive, dette har været grundet arbejde men også at jeg har været fuld optaget week-ends og aftener i landsbyen.

Min største bekymring var, hvordan et lille landsbysamfund ville tage imod en ny; ikke nok med at jeg var ny, men også at jeg var udlænding. Det er gået over alt forventning. Jeg har været inviteret hos naboer hver aften og hele week-enden til middag frokost, og naturligvis med den mandlige del af befolkningen på den lokale bar. Grundet at jeg havde min søn denne week-end, kunne jeg desværre ikke tage imod invitationen til at deltage på jagt, men har tid om 2 uger. Det er desværre først om 2 uger, da kommende week-end er jeg inviteret til fest på La Gomera som ikke er nabo byen, men nabo øen.

Som sagt er det gået helt nemt at blive integreret i landsbyen, men er ganske klar over, at så nemt det er at komme ind, ligeså nemt er det at komme ud igen. Ment på den måde, at hvis jeg misbruger deres tillid, vil jeg blive frosset ud, og de har en hukommelse som en elefant.
Livet i landsbyen er perfekt, her er livskvalitet. Jeg har boet 8 mdr. i turistdelen af Tenerife uden at tale et ord med mine naboer. Men her er mine dage/aftener fuldt optage med naboer, venner og bekendte. Selvfølgelig har jeg tid og mulighed for at være mig selv, men hvis jeg vil i kontakt med naboerne, behøver jeg bare at gå op på min tagterrase, her kan jeg se og tale med en stor del af befolkningen. (det er ligesom at tale ”over hækken” i Danmark)

SPANSK GENIALITET

Huset var delvis møbleret da jeg flyttede ind. I stuen stod et relativt nyt sæt stole og en sofa. Alt holdt i cream farvet læder og egetræ. Rasende dyre møbler, men ikke lige min stil. Naboen vil gerne købe dem, men efter at have målt alle døre og vinduer op, har vi måtte opgive det: møblerne er kommet ind i huset inden man renoverede huset, og den eneste måde at få dem ud, er at slå dem til pindebrænde for derefter at forsøge at samle dem igen !!!!!!!

Iaften samles vi en 3-4 stykker for at ride, så imorgen vil jeg nok poste et par billeder her på bloggen. Jeg har nu været ude et par gange, og er langsomt ved at få hård hud i r.... Man kan mærke at det er lang tid siden at jeg har redet, men på den anden side når alt ridning foregår i national parken som er et fredet område......ren livskvalitet.

Helle, vi skal nok få Per op på en af hestene når i kommer, gør som jeg gjorde første gang; konsumer 2 flasker af den lokale bjergvin, så ser selv den største hest ud som en myre.