27 June 2007

Jeg bliver flået

Skattefar er den samme over hele verden, bare med forskellige navne. Hernede hedder "han" Hacienda, og han er ligeså sulten som i Danmark.

Da jeg er selvstændig, er Hacienda særlig nærtagende. De godtog IKKE min selvangivelse for 2006, så idag var jeg til møde med dem. Der er nu indgået et kompromis, hvor jeg skal af med en mindre formue. I Danmark kan man splitte indbetalingerne op i 12 rater.....den går ikke hernede. Første rate imorgen, og resten d. 9. november..........sådan

Nyt legetøj

Så har farmand fået et nyt legetøj. Jeg har købt en Suzuki Jeep. Jeepen er 21 år gammel, og sælgeren var en ung fyr der intet vidste om biler. Min nabo er mekaniker og han hjalp mig med købet. Efter lidt forhandlinger, endte vi på en købspris på 1000 Euro (Ca. 7.300 dkr.). Så gik vi ellers igang med at "fikse" bilen op.

Efter 4 nye dæk, et nyt kardang-led, nye bremse klodser og olieskift (ialt 500 euro) er bilen nu som ny. Fik den igennem syn i sidste uge, og om søndagen tog vi den første store tur i bjergene.


Bilen skal primært bruges i week-enden, strandturer, til jagt og når jeg tager Luna (hunden) med op i bjergene.

Turen sidste week-end, tog os op til en forladt landsby (850 meters højde). Der er ingen asfalteret vej, kun grusveje, men når man endelig er deroppe, er der en fantastisk udsigt ud over hele kommunen.


Desværre fik jeg ikke mit kamera med, så I må tage jer til takke med kameraet i min mobil telefon.

26 June 2007

4 måneder siden sidst......

Det har været et stykke tid siden jeg har været på min blog. Foråret er altid travlt her på kontoret. Alle kontrakterne skal genforhandles, jeg har fået en ny sub-direktør, og og og.....

Jeg bliver nok nød til at "klippe" de sidste 4 måneder over i flere indlæg.

Første nyhed:
I januar fik jeg jo en hund (Luna). Hvad jeg ikke lige vidste, var at hun var gravid (!)
Luna nedkom med 6 hvalpe. 2 brune, 2 sorte og 2 hvide.

De første 72 timer ville hun overhovedet ikke forlade sine hvalpe, men langsom fik vi hende til at gå ud, spise osv. Og efter ca. 2 måneder var hun bare SÅ træt af dem.


Til sidst var der en kennel der tog alle 6 hvalpe.


Luna er nu vendt tilbage til sit gamle "jeg". Hun virker ikke som om at hun savner sine hvalpe, og jeg er ret sikker på at vi besøger dyrlægen i nærmeste fremtid, så vi ikke står i samme situation om et år.

11 June 2007

test a Jose