27 June 2007

Nyt legetøj

Så har farmand fået et nyt legetøj. Jeg har købt en Suzuki Jeep. Jeepen er 21 år gammel, og sælgeren var en ung fyr der intet vidste om biler. Min nabo er mekaniker og han hjalp mig med købet. Efter lidt forhandlinger, endte vi på en købspris på 1000 Euro (Ca. 7.300 dkr.). Så gik vi ellers igang med at "fikse" bilen op.

Efter 4 nye dæk, et nyt kardang-led, nye bremse klodser og olieskift (ialt 500 euro) er bilen nu som ny. Fik den igennem syn i sidste uge, og om søndagen tog vi den første store tur i bjergene.


Bilen skal primært bruges i week-enden, strandturer, til jagt og når jeg tager Luna (hunden) med op i bjergene.

Turen sidste week-end, tog os op til en forladt landsby (850 meters højde). Der er ingen asfalteret vej, kun grusveje, men når man endelig er deroppe, er der en fantastisk udsigt ud over hele kommunen.


Desværre fik jeg ikke mit kamera med, så I må tage jer til takke med kameraet i min mobil telefon.

No comments: