31 July 2007

Sidste nyt

Det er tirsdag aften, og klokken er 22:00. For vores område ser det ud til at vi får en rolig nat, selvom ilden er blusset op ca. 5 km herfra. Der er dog tale om isolerede brande. Problemet er at der ikke er brandfolk nok, så da slukningsarbejdet begynde igår, slukker man de største brande, og rykker videre til næste afsnit. Der er dog stadigvæk gløder, man da arbejdet med at slukke en brand 100% er utrolig tidskrævende, satser man på at gløderne slukker sig selv. Det gør de normalt også, hvis ikke lige at det blæser op.


Her til morgen fik regionen hjælp af 2 helikopterer til slukningsarbejdet. Der erdog gået 14.500 hektarer skov op i flammer. Der tales om at det er den største katastrofe de sidste 100 år, og at det vil tage øen mindst 50 år at komme sig igen.


Største problem er området syd for hvor jeg bor; i Santiago del Teide er der gået 3 huse op i flammerne og kirken er beskadiget, i Tamaimo (10.000 indbygger) angriber flammerne byen fra 3 sider, og byen er bleve evakueret for anden gang de sidste 24 timer. Så brandene er langt fra under kontrol.


Her er et kort hvor I kan se hvilke områder der er ramt, eller hvor det stadig brander. Jeg vil dog pointerer at alle brande har "kun" ramt lokale område, ingen turister er i farer.

Brand

Kl. er 09:00, og det blev til 2 timers søvn inat. Kl. 02:00 blev jeg vækket af naboen "....at nu var det nu". Jeg rasede op på min terrasse, og dette var hvad jeg så:







Branden stod ca. 600 meter fra Chiguergue, og så skulle der arbejdes hurtigt. Højtaler- og politivogne annoncerede at indenfor 20 minutter ville der være transport til alle ældre og børnefamilier, det var ikke officielt, men landsbyen blev evakueret. Alle mændende samlede sig på pladsen, og så blev opgaverne uddelt. Opgaverne bestod til 90% af at afhente og kører jagthundende i sikkerhed. Da min jeep er lille (og ikke kan tage mange hunde) fik jeg og en anden opgaven at få de 6 heste i sikkerhed.

Efter at heste var i sikkerhed, tog vi tilbage for at hjælpe med at laste de ca. 300 jagthunde der er i byen. Efter at hundene var kørt ud af byen, var det på tide til at få et overblik over situationen, troede vi....men der var stadig et par ældre der nægtede at forlade byen. De blev overtalt, pænt sat i min jeep, og så kørte vi til ældrecentret i Guia de Isora. Ankommet til Guia fik jeg at vide at "ok, vi tager de ældre, men send ikke flere da vinden har ændret sig, og nu er Guia i farezonen"


Der var ikke meget tid til at tænke på det, for samtidig fik jeg et opkald om at jeg skulle komme til sydhuset i Chiguergue....NU.





Dette syn mødte mig:




Huset i forgrunden er sydhuset, og ilden er ca. 150-200 derfra. Larmen var noget jeg aldrig har hørt før, som et godstog....det bliver bare ved i timer. Her blev der brugt en time på at overhælde huset med vand, vand og atter vand.

Kl. 05:00, trak ilden sig i en anden retning, kun 100 meter fra Chiguergue, men faren er lang fra overstået. Kraftige vinde truer hele tiden med at få ilden til at blusse op, og der er ild-vagter over hele byen de næste 24 timer. Jeg har selv vagt i eftermiddag, så jeg har taget mig en fridag.

Gudskelov er alle uskadte (dog blev min nabo bidt af en af sine egne hund) og ingen huse er gået tabt, men det er den værste katastrofe på Tenerife de sidste 60 år.

30 July 2007

Hvor brænder det

Jeg har indtegnet på et kort hvor det præcist brænder(de blå områder).

Det brænder

Mit sidste indslag var iaftes kl. 20:00, nu er kl. 23:00, og siden sidst har situationen ændret sig. Kl. 21:00 blev alle ældre (dem der ville) afhentet i minibusser, og kørt til byer der ikke er truet af skovbrandene. Der er udbrudt brand ca. 5 km herfra, og branden har med stor sansynlighed, allerede taget en kendt restaurant. Problemet er at vi kan ikke komme i nærhed af stedet, da vejene er afspærret, så det er meget få informationer vi har fået.
Alle naboer er i konstant kontakt med hinanden, hvis og såfrenmt at vinden ændre retning. Min landsby er ikke omgivet af skov, men der ligger et tæppe af bund vegetation som er knastørt, oghvis branden får fat i denne vegetation, vil ilden løbe eksplositionsagtigt over hele området.

P.t. er nu over 1.000 brandmænd og frivillige igang med slukningsarbejdet, og her i landsbyen er folk igang med at opdele natten i timevagter, så hvis der bliver fare, ville alle blive alameret.

Jeg føler ikke at der er farer på fære, men jeg kender jo heller ikke de skovbrande der huserer her. Under alle omstændigheder melder jeg mig igen imorgen (fra kontoret)

San Fermin & situationen på Tenerife p.t.

Som lovet kommer der et indlæg fra Pamplona og San Fermin. I mellemtiden har situationen her på Tenerife ændret sig.


Efter en lille uge med op til 47 graders varme, er der idag, mandag, udbrudt 3 store skovbrande på øen. P.t. er 450 mand igang med at slukke brandene, men kraftige vinde gør arbejdet næsten umuligt. Fra kl. 15:00 idag, dækkede røgudviklingen for solen, og vi lever i en grå hverdag. Selv om brandene er på nordsiden, driver vinden røg og aske i min retning. Jeg har lige brugt 1 time på at rense terrassen for 2-kroner store askeflager. Eneste lyspunkt er at temperaturen er faldet til 35 grader (35 grader kl. 20:00), men situationen er rimelig spændt.



SAN FERMIN.

Jeg har altid ønsket mig at besøge Pamplona under San Fermin festen. Festen som Hemmingway udødeligjorde i bogen "The sun also rises" fra 1926. Efter at have løbet med tyrer i landsbyen El Puig (nær Valencia) i 2 år i træk, mente jeg at tiden var inde for Pamplona. Samtidig er en af mine venner fra Pamplona, så vi var 7 der tog til Pamplona for at se denne fest. Min intention var at løbe med tyrerne, men da San Fermin faldt en fredag iår, var byen fuld af mennesker der også ville løbe. Jeg forsøgte at komme ind på selve gaden (hele løbet er kun 960 meter) lørdag morgen kl. 07:00, men da var det allerede for sent. De tilstødende gader var så fyldte med folk, at det var umuligt at komme frem.....ærgeligt, men på den anden side mener jeg at der et mange andre fiestas i Spanien, hvor der også er tyrer, der er meget bedre.



Som man kan se på billedet, var gaderne rimelig fyldte, og da der samtidig var 36 graders varme, var vædskeforbruget enormt. Hvis man nu kun fyldte sig med øl eller alkohold, ville resultatet være forudsigeligt. Så Spanierne har opfundet en drik, som bliver drukket i store mængder under San Fermin, jeg kan varmt anbefale den til en hed sommerdag i Danmark.

Her kommer opskriften:



KALIMOTXO:

-Fyld et stort glas med isterninger
-tilsæt en halv skive citron
-fyld glasset halv op med rødvin (vælg en billig)
-fyld resten af glasset op med Cola



Lyder en smule ekstrem, men prøv det en var sommerdag. (hvis i nu får nogle i Danmark)


Hvor ligger Chiguergue?

Flere har spurgt mig hvor Chiguergue mere præcist ligger. På nedenstående kort kan I se hvor Chiguergue ligger:


Fact om Chiguergue:
Beliggenhed: 750 meter over havet.
Befolkning: ca. 350
2 barer, 1 supermarked og en restaurant. Nærmeste by er Guia de Isora med ca. 15.000 indbygger (3 km fra Chiguergue)

Vejret

Som omtalt igår, har vi et ekstremt vejrforhold p.t. Iigår nåede vi op på 47 grader. 50% af vinmarkerne omkring min landsby lider under denne varme. Det er i bund og grund ikke varmen der er problemet, men den storm der følger med. At åbne en dør er som at åbne en ovn, man bliver ramt af en stråle-varme, som næsten gør ondt. Planterne kan tage varmen, men når varmen nærmest bliver "sprøjtet" ind i planterne, ødelægger varmen selve plantevævet.

Vinmarkerne er lige nu parat til at blive trimmet (foregår normalt i august måned) men enkelte marker er ikke grønne, men gule, så vi er meget spændt på hvordan høsten bliver iår.

Når jeg så samtidig ser et billed fra idag som dette:


syntes jeg ligesomt at der er noget galt.

29 July 2007

Week-end med Daniel

Så blev det min tur til at have Daniel en week-end. Lørdag var vi alle 3 (Daniel, Hunden Luna og jeg) oppe på nordsiden af øen. Luna skulle tage sit jagt certifikat. Hernede skal hunden, såvel som jægerne tage et certifikat. Om jeg havde mine tvivl....tjaa, vi have ikke rigtigt øvet, men da Luna og jeg passer utroligt godt sammen, var jeg ikke nervøs. Hun skulle igennem 4 prøver; apportering, lydighed, mentalitet (om hun er til farer for sine omgivelser) og en kort "omgivelse test". Jeg havde ingen anelser på forhånd om hvad nogle af disse tests gik ud på, men vi gik til den. Luna scorede top karakter i de 3 første tests, og farmand var stolt.....indtil 3. test.....omgivelses testen......den går i sin enkelthed ud på om jeg kan styrer hunden når der bliver afgivet skud. Vi skulle gå en lige strækning med hunden ved siden, og en dommer afgav (løse) skud bagfra. Første skud gik af.............og jeg så ikke Luna mere. Jeg fandt hende under min jeep, hvor hun IKKE havde lyst til at forlade sin plads. Det trak selvfølgelig ned i karakteren, men hun fik dog en 4. plads, og bestod. Næste week-end tager min nabo os med op i bjergene sammen med hans 16 hunde. Hans hunde går (posetivt) amok når de hører skud, og så må vi se om Luna følge dem.

Ellers var week-enden præget af calima (varme vinde der kommer ind fra Sahara). Idag (søndag) ramte vi 47 grader, så Daniel og jeg pakkede bilen, og kørte op norpå til en strand hvor temperaturen kun var 30 grader, og så stod den ellers på 4 timers vand/sand kamp.

Imorgen kommer der lige et indlæg fra Pamplona, hvor jeg var den 5 juli (San Fermin), det er i Pamplona hvor de løber med tyrerne.