26 July 2008

Mit scenarium

Som før omtalt er jeg ved at bygge modeller fra 1. verdenskrig. Disse modeller skal indgå i et målestok 1:72 scenarium, og de første spæde skridt er taget



Jeg havde satset på et scenarium på ca. 4-5 kvm, men har måtte skærer det ned til ca. 2,5 kvm. Som altid kan man altid lærer mere, eller få andre aspekter med, så derfor har jeg allieret mig med Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab.
I Chakoten sidder der en meget stor og uundværlig videnbank, ikke kun for mig, men i alle henseende. Når man først begynder at træde ind i denne verden, griber tingene om sig. Som min fader nok kan huske, var det egentlig hans skyld at jeg blev militær historisk intereseret. I mit barndomshjem stod "Danmark under besættelsen 1-6" og "5 lang år" og disse bøger læste jeg til (især 5 lange år) gik fra hinanden.
Danmarks besættelse under 2. verdenskrig var min første store interesse, i ren bogform. Nu er vi trådt ind i det 21. århundrede, og internettet er en vigtig bestandel i søgen efter materiale, så stor en bestandel, at jeg er blevet nød til at få et multi grafikkort til min computer for at tilslutte 3 skærme. Med krydsreference, henvisninger og nye sider sidder jeg ofte med 20-25 internet sider åbne. Og pludselig er det ikke begivenheder, våbentyper eller kampe, men person informationer det drejer sig om. F.eks er mit interesseområde 1. verdenskrig, men en ny side er nu åbnet for mig, den tyske "borgerkrig" 1918-1923, og især de tyske freikorps i Baltikum. Nu var dette ikke et freikorps men et "landeswehr" (en direkte militær enhed), men i denne enhed finder vi Heinrich Graf zu Dohna-Schlobitten.

Her begynder det så at blive spændende, og svært at finde oplysninger om ham. Til alt held er der mange internetsider hvor man kan søge oplysninger (private og offentlige). Heinrich Graf zu Dohna-Schlobitten blev født 15 oktober 1882, og blev skudt/hængt (her er det enkelte "sorte" huller i eftersøgningen) d. 14 september 1944 for sin deltagelse i det mislykkede attentat på Hitler, men mellem 1882 og 1944 ligger der en kæmpe person historie som gør dette utroligt spændende.

No comments: