Det er da humor!!!!!

Som I nok har fundet ud af, er en af de få, men vigtige forbindelser jeg har til Dannevang, de danske elektroniske aviser.
Noget er skidt, andre spændende, men idag fandt jeg noget der var direkte sjovt.....eller humor på et højt plan:

Dette er skrevet af Vicki Berlin i dagens Ekstra Bladet:

"DA JEG VAR BARN, og der var noget, jeg ikke kunne, så sagde min mor altid: ’Så kan du så meget andet’. Det, syntes jeg, var en ringe trøst. Det var bare ord i en lille piges ører. Men dengang forstod jeg heller ikke det banale og utroligt sande i den sætning.?

JEG BEFANDT MIG i weekenden til en velgørenhedsfest, hvor der var fri buffet – hvilket for mig betyder dresscoden 'nul-bælte-løs-bluse-arrangement’. Et lidt anderledes valg end de piger, jeg så med bukser malet på og kavalergange så dybe, at jeg tror, de var sponsoreret af Arla Foods.

Jeg skulle være gæstebartender til et Red Barnet-arrangement i selskab med andre skuespillere, modeller og lign. i håbet om, at muldvarpeskindet hos gæsterne ville blive luftet en ekstra gang i vores selskab.

Men da jeg stod der i baren, følte jeg mig lidt som Hvalros i Mynde-land. Jeg har altid beroliget mig selv med, at de åleslanke kvinder så sådan ud, fordi de kæmpede og spiste som fugle. Det kan jeg ikke.

JEG ER LIVSNYDER med en enorm madglæde, og derfor må jeg betale prisen og svede mig fra det i fitnesscenteret. Men i weekenden fandt jeg ud af, at sådan er det ikke altid. Jeg kom bare for sent, da de uddelte forbrænding og blev derfor udstyret med en krop som en boblebil med et kulfyr i motorrummet.

For da jeg snakkede med et af disse pragteksemplarer med balder runde og glatte som min bedstefars isse, og jeg gik i gang med en roseparade om, hvor stor respekt jeg havde for hendes vedholdenhed og arbejdsomme karakter, så væltede det ud af munden på hende: ’Nej da, jeg har aldrig dyrket motion i mit liv! Jeg lever stort set af McDonald’s.’

NÅR MAN HAR LÅR som to bulede flydetønder og prøver at leve af snittet hvidkål for ikke at blive blæst op til størrelse badebold, så gør det nas, at nogle piger kan tage friture i drop og stadig ligne en yogadrøm.

Hvis jeg bare tænker på en pommes frite, griner badevægten allerede ad mig. Der er noget ondt i det fra Guds side –både at udstyre mig med en ustyrlig appetit og en evne til at bule ud som Michelinmanden, bare jeg slikker en tom pizzabakke.

Ja, der er altid nogen, der vil kigge på mig og sige: ’Du har da ikke noget problem... Hold da op’, men de kender heller ikke kampen bag. Og mundheldet ’sort slanker’, synes jeg, er et alt for stort ansvar at lægge på sådan en stakkels farve.

MEN DA JEG STOD der i baren og så et af disse smukke væsner med ben op til halsen kæmpe med at lægge prisen for to fadøl sammen – så så jeg meningen: Vi er alle sammen udstyret med hver sin superkraft. Alle mennesker i verden - og den ene er hverken bedre eller dårligere end den anden.

Og da jeg først mærkede efter i maven, så ville jeg egentlig ikke bytte. For det, jeg kan, er det, der gør mig til mig. Så det kan godt være, at jeg har stænger som bundgangspæle og en røv som bagenden af en Fiat Punto, men det behøver jeg ikke ærgre mig over – for så kan jeg så meget andet. Jeg kunne i hvert fald bunde de to fadøl hurtigere, end hun kunne lægge prisen sammen i hovedet. Og det er da også noget."