23 June 2008

Kloge Åge

Havde Daniel (søn, 5 år) på besøg denne week-end. Perfekt week-end, godt vejr og ingen slagsmål mellem ham og Jazmina (halvdatter, 8 år).

Daniel bor normalt hos hans mor, og kommer på besøg hver 2. week-end. Til dagligt går han i den Tyske skole, og derfor lærer han tysk. Han startede da han var 4 år i præ-skolen, som er 2 års børnehave klasse (for at komme op i nivau mht. det tyske). Det første år var det mege sparsomt hvad han brugte af tyske gloser, men iår er han kommet godt med......i week-enden gav han et godt bevis på dette.

Når man som os, har en søn på 5 og en datter på 8 år, finder man meget hurtigt ud af at de vil altid det samme......hvis en vil have vanilie is, vil den anden også have vanilie is, uanset at han/hun bedre kan lide chokolade is.
Søndag sad vi på terrassen og grillede, og jeg sagde til Daniel og Jazmina at der kun var Fanta at drikke idet der ikke var Cola nok til 2. Fantaen kom på bordet, Daniel kiggede på flasken, vendte sig om mod mig og sagde, på tysk "Vater, kann ich ein bischen Cola haben" (far, kan jeg få lidt cola) vel vidende at hverken Jazmina eller Rkia forstod et ord af hvad han sagde.

Hvad gør man: irettersætter knægten for at brug udspekulerede tricks, præmierer ham for perfekt tysk eller en helt 3. ting

No comments: